Kære dagbog!

Længe siden? Har du savnet mig? *Griner*

Jeg har tænkt over noget?

Kender i ikke det der med at have en meget jaloux partner/kæreste?

Sådan et forhold kan være temmelig svært? Eller helt umuligt for den sag!

Eller er man selv den "umulige"...er man selv den jaloux?

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kan man overhovedet elske for meget?

Hvad er at elske for meget?

Når kærlighed er det samme som lidelse, elsker man for meget.

Når størstedelen af ens samtaler med nære venner handler om ham, hans problemer, hans tanker, hans følelser - og så godt som alle sætninger begynder med "han...", så elsker man for meget.

Når hans skiftende sindsstemninger, hans hidsighed, ligegyldighed eller kritik undskyldes med, at han har haft en ulykkelig barndom, elsker man for meget.

Når man læser en selvhjælpsbog og understreger alle de afsnit, som man tror vil kunne hjælpe ham, elsker man for meget.

Når man ikke bryder sig om mange af hans karaktertræk, holdninger og handlemåder, men finder sig i dem, fordi man tror, at hvis man bare er tiltrækkende og kærlig, skal han nok få lyst til at ændre sig for ens skyld, så elsker man for meget.

Når man glemmer sin egen mening og kun tænker på hans vurdering, så elsker man for meget.

Når forholdet sætter ens følelsesmæssige velbefindende og måske fysiske sundhed på spil, så elsker man i allerhøjeste grad for meget.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her er et eks. på en pige har det problem med, at hun elsker hendes kæreste for meget?

Jeg er en pige, som har formået at ELSKE FOR MEGET...

Jeg har læst diverse steder at det skyldes bl.a. bl.a. bl.a. fra barndommen....så blev jeg lidt klogere på det...

Men hvordan kan man lærer at kontrollere sin kærlighed til sin kæreste...

Jeg er også typen som bliver let Jaloux

Det ironiske er at jeg er klar over at jeg har problemer med at elske for meget og være jaloux ... men hvordan jeg så kommer videre...ja det er det jeg har brug for at vide

Det som jeg ved er problemet med mig er mit lave selvværd...Min søstre er altid blevet favoriseret og jeg blev ladt i baggrunden. Jeg har altid følt mig mindre værd end alle andre...
og det ligger i mig som en naturlig ting i verden at tilfredsstille andre og her taler jeg især om min kæreste... jeg føler at "klistre" meget op af ham i frygt for at miste ham...jeg tror jeg vil gøre alt for at forhindre det i at ske...derfor er jeg ikke glad for at han tager i byen ( ikke fordi jeg ikke vil ha at han more sig) men frygten for at en anden pige får øje på ham(eller omvendt) er meget skræmmende...
Hvis han ikke skriver en besked til mig i et par timer bliver jeg bange for at der enten er sket ham noget eller at en kvinde har sat sine klør i ham.....hvad skal jeg gøre for at komme ud af den onde cirkel?
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad kan den stakkels pige gøre? Hmm...her er hvad en anden pige har gjort for bekæmpe problemet?

Jeg har haft det som dig.. hvis jeg skændtes med min kæreste var jeg sikker på, at han ikke længere elskede mig. Hvis han ikke svarede på en sms havde han fundet en anden. Hvis han gik i byen og kom hjem sent så var han sammen med en anden..osv..OG DET VAR ET HELVEDE! Men jeg kan relatere det tilbage til nogle mønstre i min familie.. og da jeg opdagede det kunne jeg gå i gang med at arbejde det ud..

Jeg snakkede med min kæreste om min angst.. jeg snakkede med mine veninder.. jeg skrev dagbog, gik lange ture, dykkede ned i angsten og græd, malede, sang, smed med ting, hylede.. ja jeg tog den hårde tur og gik igennem angsten. & når min kæreste f.eks. var ude og jeg kunne mærke at jeg begyndte at få alle de tanker så satte jeg mig ned og skrev dem ned.. mærkede dem.. gik ind i dem.. og pludselig en dag opdagede jeg det: jeg kan ikke garantere at han bliver hos mig. Jeg ejer ikke et andet menneske.. og da jeg havde indset det kunne jeg pludselig slappe af. Du kan ikke bestemme om din kæreste bliver hos dig.. og jo mere krampagtigt du holder fast des mere skubber du ham væk..

Prøv at skrive dine tanker ned…og føl efter…hvis han forlod dig, ville det så være verdens undergang? Det ville gøre ondt, ja, men verden ville stadig være her.. der vil stadig være mennesker, der elsker dig og er parat til at hjælpe dig igennem det..

Du skal ikke gå udenom din angst, men gå ind i den og komme igennem den, stærkere end nogensinde
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tjaa...jeg synes, at det er nogle gode løsningsforslag, som pigen kommer med. Det kræver selvfølgelig tid, tårer, tålmodighed og støtte fra andre, men hvis vi selv har troen i hjertet, så skal det nok lykkedes!

Kh Romeo