Så er det sidste morgen jeg står op i Jylland.

I morgen vågner jeg sandsynligvis på Fyn.
Flytning venter altså. Igen.

Kvalmen har jeg sagt godmorgen til, ligesådan i går. Ikke slemt, men den er der.

Det gigantiske blå mærke er dækket med varmepude.

Har skrevet en evaluering af mit det andet praktikforløb, der er i høj grad foreslået forbedringer. Var på tur med en af cheferne i går - evaluerede til hende også, hun anbefalede mig at sende evalueringen til øverste leder. Delvist fordi at der er kritik af den praktikantansvarlige, men også fordi hun mener det ikke skader at have mit navn liggende på hans skrivebord. Jeg tager computeren med mig derned i dag, nægter bare at komme for tidligt, eftersom det angiveligt vel mest er receptionsfolk jeg skal snakke med, og de møder ind kl otte.

Det er godt nok skod at afslutte på den måde altså, INGEN interesse overhovedet, ingen.. Føler man sig velkommen? Niks, ikke det mindste..

Omvendt kan man så sige, at jeg ikke ligefrem kommer til at savne stedet.. Chefen jeg var på tur med mener at det er sejt at jeg har gjort så meget af mig selv, for at sætte fut i opholdet. Hun mener det er det plus den frivillige evaluering der ville kunne gøre et indtryk på bossen, så jeg ikke bliver glemt lige foreløbig.

Fedt nok, fremadrettet!

Lige nu overskygger stressfølelsen i maven bare glæden over at være blevet stemplet som sej. Ikke rart. Jeg skal bare derned, hjem igen, gøre rent, slæbe ting ud i bilen, ride og så til Fyn.

Jeg kunne også tage ind og snakke med ham sengelagermanden igen. Prøve seng igen. Må vist have computeren med derned i dag, og prøve at arbejde lidt med den flytning til Sjælland.

Bøvs. Får vist tralvt i dag alligevel, selvom jeg slet slet slet ikke har lyst til det.