Igår var det 5 mrd siden vi sidst så hinanden. De er gået hurtigt og alligevel føles det som var det igår vi sad på bænken under solen og hyggede os. Du rev alt op i mig igen ved at ringe.
Det troede jeg ikke du gjorde, men kan fornemme jeg ikke er helt okay endnu- selvom jeg gør mit bedste for at virke sådan.
Igen æder spørgsmålene mig indefra og har svært ved at finde ro nogen steder. Takker Gud for mit arbejde, der afleder tankerne til jeg atter har en stund for mig selv.
Kan mærke at der snart skal ske noget, ellers tror jeg ikke at jeg bliver helt mig selv igen. Der vil ihvert fald gå meget længere tid end der burde.
Jeg ved det ikke.. Pt ved jeg ingenting i disse dage. Alt kører på rutinen lige nu og så snart det mindste fejler, er det at det bliver svært.
Jeg ved alt sker fordi der er en mening med det, men har godt nok svært ved at finde meningen med det her.

Jeg havde aldrig troet jeg kunne indeholde så mange følelser som jeg gør nu