Jeg er et svin!

Jamen det er jeg bare engang i mellem.
Jeg strør alting ud og smider tilfældigt alt mulig fra mig.

Hertil morgen, hvor solen skinner ind gennem vinduerne, kan jeg virkelig se hvor stor en gris jeg egentlig er. At jeg fatter støvsugeren når det begynder at knase under mine fødder, tror jeg kan gøre op for reel oprydning.

Så jeg forsøger at rydde op, jeg forsøger virkelig. Det bliver kun til et eller andet hals-kradseri hvor jeg forvirret står med bunker i hænderne. Mine bøger prøver jeg på at lægge pænt på plads, men det bliver kun til at jeg flytter rundt på dem og finder mig selv tænke på AAAAALT mulig andet mens jeg stabler dem nok så fint i et nyt hjørne.

Jeg gider ikke.

Måske er det også lige lovlig vovet, at give sig i kast med sådan et projekt på denne sagesløse søndag morgen?

Så nu har jeg lavet KAFFE og vil håbe på at duggen er væk fra plænen. Jeg lægge mig ned i solen og læse. Jeg har jo for søren min soleksem der skal holdes ved lige!

I nat jeg drømt noget så vandvittigt som at min mor og far var sammen! Hvor helvede kommer det fra???

Jeg er blevet fortalt, at det altid er én selv man drømmer om. Forstået på den måde at alle de mennesker der fremstår i ens drømme er én selv. De repræsenterer altså dele af én selv.

Det er en spændende vinkel at læse sine drømme fra – men rent ud sagt skide svær, ik’?!

Nogle gange har jeg haft rigtig meget glæde af at tyde min drømme sådan. Andre gange gør det mig bare endnu mere forvirret.

Så hvad? Hvad symboliserer det? Genforening? At jeg skal blive genforenet med mig selv?

Måske