Var på psyk i torsdags og fortalte sygeplejersken om min overstadighed fredag i sidste uge! Det udmundede sig i en alvorssnak om faren for mit ve og vel i disse situationer, samt at jeg skulle passe på ikke blamere mig uheldig! Fornemmede en lettere irritation ved konfrontation af det som hurtig kunne blive en realitet, hvis jeg ikke er opmærksom! Ofte oplever pårørende en optakt til hypomani før en selv, og det irritere mig også lidt! Ikke kun fordi at det er fedt at køre med de 180 km/t fysisk og mentalt, men også hvor er den hårdfine linje imellem at være godt humør, og så det alt for gode! Sygeplejersken sagde, at "vi" skulle være opmærksom på hvor ofte det køre lidt for godt, da der så skulle gribes ind. Den er fin - hvis jeg køre for hurtig i bil - mister jeg kørekortet. Køre jeg mentalt det samme, så får jeg bare en pille mere!

Jeg har ikke set meget til mine børn i år. Mht. André havde jeg ikke forventet andet. Han bliver hurtig sur hvis man siger noget til ham, samtidig med at han har et meget anstrangt forhold til Claus. For nogen dage siden ringede han og klagede sin nød over ikke kunne nå at gå ud på apoteket, selv om der var 2 timer til de lukkede. Jeg forbarmede mig over ham, og kørte. Min formodning om hans hygiejne slog ikke fejl! En bladning af gammel sved, og uvasket tøj bredte sig hurtig i bilen. Jeg ved at han bliver sur når jeg siger at han trænger til et bad, men gør det alligevel! Han har adgang til bad og kan få hjælp til tøjvask, men det magter han ikke. Jeg synes at det er synd og træls for ham, men jeg kan ikke tvinge ham-desværre!

Jeg fik langt om længe en aftale med Michelle i onsdags. Jeg har en formodning om hvorfor kontakten til mig er minimal. I de perioder hendes on/off kæreste er inde i billede stiger hendes misbrug. Jeg giver hverken den ene eller anden skyld for dette, men mener at de er gode til at - hygge - sig sammen? Når de så ikke er det, så ryger hun ofte under gulvbrædderne og isolere sig! Jeg skriver jævnlig sms'er til hende, men forventer ikke at hun svare. Det med at ringe uden at have en aftale om det, har jeg opgivet.

Nå men tilbage til onsdag. Vi kørte en tur over til Kolding storcenter. Observerede hurtig at hun var påvirket, men tænkte at det havde nok fortaget sig inden vi kom derover! Det havde det så til dels også, men efter tre kvarters tid fornemmede jeg en yderligere påvirkning! Hun stod på et tidspunkt med panden imod vinduet til en guldsmed med lukkede øjne, og så gad jeg bare ikke mere. Inden vi nåede vores bil på parkeringspladsen, havde hun stødt på et postkortsstativ og gået direkte ind i en parkeret bil. Hun har en naiv ide om at jeg tror på når hun siger at hun er træt, eller grunden til hendes lukkede øjne er fordi hun tænker! Røv og nøgler er det ej. For det første ved jeg godt hvordan hun er og ser ud clean, og for det andet har jeg via mit arbejde haft med mange misbrugere at gøre, så jeg kan godt se forskel på træthed! Har ofte prøvet at nå ind til hende og hendes misbrug, men hun fejer mig af hver gang. Jeg vil give begge mine arme og ben for at hjælpe hende, og det ved hun godt!

Sidste nat var en kollega i alarm på havnen. Claus var den første der kom derned. Det var noget med en tvist om betaling. Chaufføren stod og skabte sig, og Claus bad ham på en pæn måde om at - lukke røven, så han kunne tale med passageren. Det kom der ikke så meget ud af, og da der var kommet yderligere 10 kollegaer kørte Claus, da han havde en Billund tur. På vejen ud af vores fine terrorsikrede havneområde, holdt politiet. De havde hverken havnekort (som os) eller kode til lågen. Claus brugte mod forskrifterne hans kort så de kunne komme derind. Har i dag hørt at kunden havde teet sig åndsvagt overfor dem, og fået en overnatning. Mon han får landgang igen?

Vi vandt desværre kun sølv i håndbold, men det er nu også meget godt gået.