Ugens første 3 dage har været præget med travlhed på arbejde, og betydet at jeg er kommet sent i seng. I går var jeg noget træt, uoplagt og havde svært ved at få det til at fungere, så jeg valgte køre hjem kl. 21.00. Claus var netop gået i seng og jeg havde sat mig ved computeren, da telefonen ringede. Det var lederen fra stedet hvor André bor. Situationen omkring André var tilspidset og de turde ikke at tage ansvar for ham mere. Jeg forstod alvoren og tilbyd at hente ham. Kunne forestille mig at det i yderste konsekvens ville betyde, at André blev drevet ud i en situation hvor han måske ville begå en uovervejet handling, og dermed tvangsanbringes et sikkert sted. Personalet, specielt en af dem, var meget utryk ved ham.
Jeg vågnede op af min træt og uoplagthed i samme øjeblik situationers alvor gik op for mig, og kørte de 240 km. derop for at hente ham. André ringede kort tid efter jeg havde forladt byen og var meget oprørt over en bestemt frapersonalet. Han viste ikke at jeg var på vej og det meddelte jeg ham derfor. Han reagerede med et neeej, men jeg fortalte stille og rolig at situationen ikke var så god lige nu og at personalet ikke var tryk ved ham. Sagde at for at undgå at han begik en uovervejet handling og måske endte et sted hvor der kun var håndtag på den ene side, så var det nok det bedste. Det forstod og accepterede han. Vi var hjemme kl. 03.30 i nat, så jeg faldt først i søvn omkring kl. 05.00 som de andre nætter i denne uge.

Forventer at blive kontaktet af sagsbehandleren og tilsynsførende i dag, og så må vi tage den derfra.