Min juleferie var så dejlig, at jeg faktisk var lige ved at droppe at skrive om den, fordi jeg ikke kunne finde ord for det. Det kan jeg vist stadig ikke.
Vi holdt en hyggelig jul hos svigerfar og konen i det nordjyske. Vi var endda i kirke med to englebørn, der bare sad artigt på deres stole, og bagefter havde vi en perfekt aften med tradionel julemad og besøg af julemanden. Storebror gik modigt i front og førte samtalen, mens lillesøster lige klarede at fortælle ham, hvad hun hed. Der var selvfølgelig alt for mange gaver (en pæn del af dem indkøbt af den begejstrede mor), og jeg tror batteribehovet steg med tyve af de små, hvilket jeg havde det helt okay med indtil nytårsaften, hvor en pædagogisk pædagogstuderende lovpriste Kreas smukke batterifri legetøj...
En kort stund syntes jeg selv, jeg var lidt slem, men jeg har virkelig arbejdet med det. Så nu skammer jeg mig slet ikke over multifunktionsdukken fra fætter BR længere. Pigen elsker den jo.
Børnene har været fantastiske i julen. Som om de var grebet af en særlig juleånd. Jeg har sjældent set søskende være mere søde over for hinanden. "kom,der er plads til dig her", eller "Du må gerne låne min hest" eller "skal vi sove sammen".
Mit hjerte smelter.
I det hele taget var det bare en dejlig lang ferie med tid til både socialt samvær og voksentid alene derhjemme, når ungerne sov sødt
I mellemdagene var vi hos mine forældre i Sønderjylland. Min søster var der også med familien, og det gik faktisk ret godt, selvom min mor plejer at få gigastress og min far som hovedregel bliver en brokrøv, når vi er der på samme tid. Måske var det på grund af sneen, der lokkede både unger og morfar udenfor...
På vejen hjem var vi lige en standardtur i Tyskland. Der er i grunden ikke den store fidus i det længere, men vanens magt er stor, og jeg føler mig som et lille barn, når jeg bare vælter slikposer ned i kurven i vildskab (noget jeg altid havde lyst til som barn, men aldrig fik mulighed for)
Nytåret holdt vi med genboer og svigerinde,veninde og alles unger. Som sædvanlig en god aften, men det var nu lidt synd for min lille søn, der hader fyrværkeri så meget, at han er ved at gå ud af sit gode skind, hvis der så meget som bliver åbnet et vindue. Jeg måtte lægge ham i seng i dobbeltsengen med høreværn på (hans egen idé-opfindsom knægt) Så tro ikke, at det bare er hunde, der går i spåner...

Nu er der så dømt januar, et tidspunkt hvor jeg normalt godt ville kunne blive lidt depri og kun se en mening med tilværelsen i kraft af udsalget, men i år er januar en god måned. Sneen gør en kæmpe forskel, så lad den dog endelig blive liggende. Måske er jeg også bare i det hele taget mere tilfreds.

Håber året fortsætter på den måde.