Kære Dagbog (lyder sommetider banalt, men også betryggende)

Om 5 dage får jeg læseferie og er derfor godt på vej til at være færdig med gymnasiet. Det betyder også at jeg kun har 2½ måned tilbage i min minilejlighed, ikke længere får SU og har været nødt til at sige mit ene job op.
Men hvad så nu??

Jeg har ingen anelse!

Om tre måneder har jeg intet sted at bo, jeg har voldsomt brug for et friår, hvor jeg bare arbejder, men kan seriøst ikke finde et job NOGEN STEDER! Og jeg forstår det ikke, for jeg er ikke underkvalificeret! Jeg har virkelig meget erfaring, når man tænker på min alder, og har prøvet mange forskellige ting, så kan ikke se, hvorfor det skal være så skide kompliceret at finde et job for et års tid eller to... Hmm...

Det andet problem er, at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvad jeg har lyst til eller vil uddanne mig som.. Ved ikke andet end at jeg SKAL have en form for uddannelse - Vil ikke ende som mine forældre, der aldrig selv nåede at få en uddannelse og som nu i en alder af snart halvtreds er nedslidt af fabriksarbejde og hårdt arbejde.
men som tiderne er nu, er det svært at få et midlertidigt job, og jeg har ikke lyst til at starte på et længeregående studie og skulle kæmpe for noget, der hverken interesser mig eller er dét, jeg vil.

Ærligt talt, er jeg i lidt af en knibe lige nu..

Det eneste holdepunkt jeg har, er at jeg står i kø som nummer to til en dejlig lejlighed sammen med min kæreste. Men selvom vi står som nummer to, er det jo ikke sikkert at vi får den!

Lige nu er min økonomi også noget rod, og kan ikke se hvordan jeg skal kunne komme med til gallafesten den 26-06-2009, for har ikke 400.- til en billet til festen, har ikke råd til at købe en hamrende dyr kjole, som jeg kun får brugt én gang eller investere i matchende sko. På den anden side gider jeg ikke spendere 2-3000.- for en aften sammen med en klasse jeg INTET har noget til overs for eller som jeg føler mig godt tilpas med. Synes bare at det er ærgeligt, at de gør den fest så dyr, for det forhindre sikkert andre elever end jeg, der også bor ude, i at kunne deltage i en sådan begivenhed. Havde jo på en måde set frem til en sådan aften, men har bare ikke råd til at give 400 kroner for en billet til et fire-timers arrangement plus at skulle investere i en gallakjole. Mit budget er stramt i forvejen, men så meget får jeg det desværre ikke til at kunne strække sig.

Lige nu virker min fremtid som en gråzone, hvor en række tilfældige valg vil afgøre min fremtid. Normalt har jeg en plan til alt, men det her drejer sig jo om mit liv, det er noget som vil komme til at betyde noget mange år ude i fremtiden, og jeg vil gerne træffe det rigtige valg.. Men har ingen anelse om, hvad det rette valg er.
Sommetider kunne man godt ønske at man havde evnen til at kunne se ud i fremtiden og kunne træffe de rigtige valg efter det. Men sådan er det desværre ikke.

Jeg kan ikke beskrive, hvad jeg føler lige nu.. Magtesløshed, ensomhed, under alle omstændigheder ikke ulykkelighed, for jeg har jo min dejlige kæreste!