Altså... Jeg bliver seriøst SINDSYG af at have ham som kæreste.. Det GØR jeg! Jeg føler mig skide magtesløs - og har aldrig nogensinde fået den her behandling af en fyr...! ALDRIG...
Uhhhh hvor er han strid!!! Jeg mener det, jeg er nødt til at gøre et eller andet snart. Hvis jeg skal gå ud af det her med bare en smule selvrespekt..
Det gik egentlig okay da jeg var derned for at snakke om hvad der skulle ske. Fortrød lidt jeg havde kastet nøglen på bordet... Måske ikke det bedste oplæg til at redde et forhold, men jeg blev nødt til at vise ham at han ikke er alene om at styre showet!
Han var svær at få i gang, men jeg troede vi havde fået snakket ud. Blev klogere....for da vi skulle i seng – forsatte han med at diskuetere. Jeg var sød, og sagde (stille og roligt) ”Jamen skat, hør nu…”
Længere nåede jeg ikke, før han hårdt og kontant sagde ” Du skal IKKE kalde mig skat”
Han sagde undskyld i samme sekund han havde sagt det. Sådan oprigtigt undskyld.(Det plejer han ik. Plejer at spise mig af med et "sorry baby")
Vidste godt selv at den var under bæltestedet...Han prøvede også at få igennem at han ikke mente det.
Det var bare som om det alligevel var for sent. Den havde ramt! Med 120 km i timen. Kender du det, når noget rammer dig så hårdt at det i bokstaveligste forstand føles som om der er en der river dit hjerte ud, samtidig med du får et hårdt slag i mellemgulvet??? Sådan havde jeg det.
Jeg lovede mig selv at jeg aldrig mere vil kalde ham skat! Lige meget hvad der sker fra nu af...
Han faldt i søvn, men jeg kunne ikke sove. Var så ked af det. Jeg kyssede ham ømt på kinden, og han slog armenen om mig og mumlede nogle søde ord.
Helt lige glad er han vidst ikke...
Næste morgen, var han igen fjern.. Men jeg VILLE have et ordentlig kys inden jeg skulle på arb. Kunne ikke holde tanken ud om at gå og tænke på det hele dagen.Så jeg krammede og kyssede ham, og heldigvis krammede han lige så kærligt igen.
I går efter arb skulle jeg ud til Abelone.
Han ringede op, og var tydeligvis sur over at jeg var der ude. Sagde al muligt med at jeg så bare kunne sove hos mig selv, for han skulle tideligt op! Jeg sagde, igen rigtig sødt, at jeg da kom tideligt hjem, for jeg ville da hjem til min baby.
Til det svarede han ” har du stadig sådan en??”
HVAD FANDEN HAR HAN GANG I? Jeg mener, det er som om han ønsker jeg skal hade ham?!?!
Igen sagde han at han ikke mente det, men jeg var så ked. Og også rasende denne gang.Der er sgu grænser. Sagde hurtigt at vi skulle til at spise, og smed røret på.
Skrev til ham, at hvis han ikke gad kæmpe for det her - kunne vi da bare stoppe det nu.. For jeg kunne ikke magte det mere. Han svarede ikke før en time efter - men der stod at hvis han ikke var ville kæmpe, ville han jo nok bare stoppe med at ringe!
Da jeg kom hjem til ham, var det faktisk okay..ikke særlig hyggeligt, men okay! Lige intil jeg for sjov skiftede kanal til 3+ hvor de viste pretty woman, og begyndte at synge ” Pretty womaaaan walking down the streetttt, pretty woman….” Det eneste Mikal sagde var” Skat.. hold din kæft, du synger ikke skide godt”
COME ON MAND! ALLE andre jeg kender, ville da bare have syntes det var lidt sjovt..! At jeg sidder der og rocker mens jeg synger pisse falsk...Men ikke smarte ham.... UH...Han er jo selv så skide perfekt!
Vi gik i seng, havde sex (som han helt klart fik mere ud af end mig)
Der var ikke noget nusseri bagefter – og i nat da han prøvede at stjæle min dyne, og jeg puttede ham med hans egen , vendte han sig bare med ryggen til mig….! For bare en uge siden havde han været som et lille spædbarn og puttet sig ind til mig...
Ved ikke hvad det er der sker……!
Jeg hader ham fordi jeg elsker ham - og jeg hader mig selv for at gøre det...
Hvad er der blevet af de hyggelige ture på landet, eller at se solen gå ned på en stand...? Har han fundet en anden?
KÆRLIGHED STINKER
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Kærlighed stinker... er publiceret
11/05-2004 17:04 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.