Efter en tiltrængt pause fra dagbogskriverier, har jeg bestemt mig for at det er på tide at komme i gang igen. Der er for mange af mine dage jeg ikke har styr på.

Jeg ved min krise med M har påvirket mit humør, og min arbejdsindsats, men det har ikke været jammer det hele. Den første tid var hård, og jeg manglede energi til alt, men er ikke sikker på det ville have været anderledes under alle omstændigheder. Jeg har været i teatret, ude og spise med godt selskab, haft gæster til Mortens aften. Glædet mig over en dejlig ny baby, og endnu en på vej i nærmeste familie.

Lige nu kan jeg finde en masse gode ting ved mit liv, men der er stadig et par dårlige som ikke har ændret sig. Der er stadig meget kort imellem jeg føler mig glad, og så pludselig rigtig ensom. Der er stadig situationer, hvor jeg ikke føler jeg passer ind blandt de mennesker jeg er omkring.

Jeg har været syg, og er gået glip af årets højdepunkt. M var af sted, efter pres fra mig, og alligevel var jeg ikke sikker på jeg turde stole på ham. Jeg bad L, være ærlig overfor mig hvis han skulle finde på at være uærlig. Intet skete, og det skal jeg nok bare vænne mig til. Ved ikke om jeg tør, men har ikke noget valg, eftersom det er ham jeg vil have.

Kan mærke han gransker sig selv, og gør en indsats. Han er meget betænksom og opmærksom på mig. Det er lige hvad jeg har brug for, og jeg nyder det. Vi er glade sammen, for det meste, og savner hinanden når vi ikke er sammen. Det er ufatteligt at det er muligt stadig at være forelskede efter så lang tid sammen.

Nu ender det vist snart ud i en gang sentimentalt pladder om min store kærlighed, så jeg stopper her.

Jeg sidder på skolen og venter på A, og på at vi skal få lavet noget gruppearbejde.

Der er stres på den næste måned, men jeg holder hovedet højt, og glæder mig til juleferie.

-Berta