I fredags blev vi alle kaldt ned på sygehuset hvor min svigerfar er indlagt på intensiv, fordi lægerne ikke vidste - eller ikke regnede med at han havde mange timer tilbage at leve i. Vi var der alle sammen. Min svigermor, hans tre sønner og os tre svigerdøtre. Men som ved et mirakel overlevede han krisen. Lørdag var han ude af respiratoren i 4 minutter og kunne bevæge sin højre arm. Og hans lever og mave var begyndt at fungere. Søndag fik vi melding om at han var taget helt ud af respiratoren, og at HAN SAD OG SÅ TV !!! Og at han skældte sygeplejerskerne og lægen ud ! Han var blevet spurgt om han vidste hvor han var og det vidste han ikke. Han troede, at han var hjemme og ville ikke tro på at han var på et sygehus og han ville ud af sin sygeseng og have sin cykel, så han kunne cykle til købmanden for at handle ind ! Vi fik at vide, at han var helt ustyrlig ! De stakkels sygeplejersker.... Men nu går det da fremad i en positiv retning, har vi fået at vide, selvom det stadig er kritisk og stadig kan vende og gå den anden vej. Det eneste vi pårørende kan gøre, er at vente...
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.