Jeg er begyndt at lade min mor læse mine tekster. Noveller og kortprosa. Mine digte får hun ikke lov til at se-ikke endnu. Der er vel for meget af min sjæl der fremgår i digtene. Der er det skåret til benet. I mine prosa tekster- er det andre mennesker jeg skriver om, som kun har korte træk der omfanger mig. Eller ekstremt overdrevet. Ikke mig. Men min forfatter. Jeg har efterhånden fået det fint nok sammen med min mor. Vi skændes ikke som vi gjorde engang. En ting irreterer mig stadig- når hun ikke vil diskutere med mig. Diskutere noget der betyder noget for mig. Hun kan finde på at sige "jamen hesten er da et dyr, der er for værdigt til at spise, så hellere kylling" Det forstår jeg ingenting af. Alle har en sjæl. Høns, myrere og heste. Der er for mig ikke noget der er mere værdigt at spise end andet. Jeg dræber ikke dyr uden grund. En flue der sætter sig på min arm- har jeg ikke behov for at dræbe. Den sidder bare, gør den ikke? Buddhist? Ja. Er fasineret af religionen. Meget. Det at der er noget at opnå, nirvana, er for mig vigtigt. Har været kristen-inderligt troet på Gud og Jesus. Læst bibelen. Bedt. Det er en fin religion- altså kristendom. Tilgivelse-er det ikke det det går ud på? At der findes højere magter og at alt du gør er bestemt på forhånd. At hvis du gør noget forkert bliver du straffet.... Er det ikke sådan det er. Kan bare bedre lide buddhisme. Buddhas lære-er for mig skønheden selv. Frihed. Gå din egen vej. Find sandheden. Filosofisk. Meditation. Spændende.