Mandag, og tilbage på job.

Hvor ville jeg ønske, jeg ikke skulle.

Kom, sagde Godmorgen, syntes jeg havde mit positive jeg med.

Men blev ignoreret.
Først efter frokost var der en der spurgte om jeg havde haft en god ferie..

De to andre ryger damer "gemte" sig i rygepauser. .. gad så ikke rende rundt og kigge efter dem..

De første 3-4 timer havde jeg det som om, at jeg kunne sætte mig og tude...

Ved ikke hvorfor det er så fandens svært at acceptere at jeg er en stille pige.
At jeg ikke har behov for at knævre løs hele tiden, og dele alt i mit liv med andre...

OG så give mig en chance, når nu man har fået af vide at jeg har en depression, og har det svært...

Æv... Dum dag...