Så jeg troede det var slut. Troede virkeligt det var det. Men han har skrevet igen. Jeg skrev til ham en dag, da mig og veninderne var på vej til GO for at høre om alle dem derude fra de små byer kom. Han svarede "nej hvorfor det?" og "ok". Så det var det. Og havde det fint nok med det. Han måtte være kommet videre. Mødt en ny, igen. Et eller andet.

Men mandag nat skrev han. Han havde haft en lorte aften, viste godt han ikke måtte skrive, men gjorde det alligevel. Han trængte til at snakke med mig. Til at få det lidt bedre, for det fik han hvis jeg lige gad skrive. Men jeg behøvede ikke, hvis jeg ikke ville. Det kunne han godt aceptere.
Jeg skrev tilbage, og spurgte hvad der var galt.
Skrev lidt sammen, om hvad ferien skulle gå med og sådan lidt af hvert. Der var ikke noget over dem. Det hele var enormt venskabeligt, selv om jeg godt ved at det ikke er grunden til at han skriver. Måske var det fordi jeg tænkte på ham mandag. Efter at have set 'kærlighed på menuen'. Snakken om at det var vigtigt at huske alle detaljer. Det gjorde dl. Han huskede alt, selv om han ikke rigtig sagde det.
Nå men whatever. Kaldte ham ingenting. Hverken søde eller noget. Og han kaldte heller ikke mig ret meget. Kan ikke komme i tanke om noget.
Han skrev igen inat. At han satte pris på at jeg havde svaret tilbage. At det var rart lige at tale med mig. Og det var det. Men ja.