Hjemme igen fra skiferie. Det var en okay tur. Rigtig familie-agtig. Jeg har fået sovet og spist sindssygt meget. Så film og åd slik næsten hver aften.
Min lillesøster faldt, da hun skulle af en lift og hendes knæ gik af led. Har aldrig hørt hende skrige så højt før i hele mit liv. Fuck jeg blev bange...Virkelig bange... Smed skiene og styrtede hen til hende. Begyndte vist også selv at tude og skrige...Ved et rent tilfælde kom der to falckmænd lige bag os i liften og de fik knæskallen skubbet på plads igen, og fik hende beroliget. Lidt efter kom der en scooter og kørte hende til lægen. Det skete på vores anden dag der, så det var ikke meget hun fik stået på ski. Ikke fordi jeg stod særlig meget mere. Højst 2 timer om dagen, det var rigeligt. Det var lige som om det var umuligt for mig at blive rigtig god. Så snart det begyndte at gå godt væltede jeg og mistede fuldstændig modet. Ski er bare ikke lige mig. Holdte mig det meste af tiden til en god nem grøn bakke. Det kunne jeg lige klare.
Var på diskotek to aftner. Mødte den sødeste fyr. (Trine for helvede nu skriver du om fyre igen!)
Men ja, det er svært at lade være, når det nu er ham jeg har i hovedet. Jeg er jo trods alt også stadig teenager, ville vel egentlig være mere underligt, hvis jeg ikke tænkte på fyre?
Nå, men altså, han kom ind på diskoteket samtidig med os, og kendte ingen der, så spurgte om han ikke måtte sidde sammen med os. Og selvfølgelig måtte han det. Han så simpelthen for sød ud. Halvlangt blond hår...fed tøjstil, solbrun ( eller solarie:))og virkelig pæne overarme.
Og så det vigtigste, at han var enormt sød. Rigtig nem at snakke med. Fik ellers først mit anfald af generthed blandet med usikkerhed. Plejer ikke at være så god til de der "lækre fyre",men det var anderledes med ham. Han er ikke den type, som selv er meget bevidst om, at han er pæn. Var bare stille og rolig og nede på jorden. Kiggede én i øjnene, når man snakkede og virkede oprigtig interesseret. Og han faldt ikke med det samme for min lillesøster og hendes scoresmil, men virkede interesseret i mig! Stort plus! :)
Den første aften skete der ikke mere end at vi snakkede lidt osv...men mødtes så igen med ham næste aften...Hvor vi endte med at sidde hjemme i sofaen i min hytte og kysse lidt... Sad til klokken halv seks om morgenen. Hans kys tog fuldstændig tidsfornemmelsen fra mig. Kender I ikke de der rigtig gode kys, hvor man bare glemmer alt andet omkring sig? puhh altså...
Det pinlige var så, at min mor pludselig kom ud fra soveværelset, fordi hun skulle på toilet. Vi skyndte os lige at rykke et par cm fra hinanden...Hun tog det heldigvis pænt. Skyndte sig bare derind og tilbage igen...
Men det gode ved ham var også, at han ikke prøvede for meget. Han var ikke taget med mig hjem til min hytte for at se, hvor langt jeg ville gå, altså bare for at få noget... Vi snakkede meget og han var bare...ja helt perfekt...
Men ja. Ved ikke om jeg ser ham igen. Tror det desværre ikke. Vi aftalte i hvert fald ikke noget konkret. Hvilket jeg fortryder lidt nu. Overvejer at skrive til ham, men vil jo ikke virke desperat. Det bedste er nok bare at prøve at få ham ud af hovedet. Men puhh hvor er det svært :)