Hej dagbog, jeg har lagt mig i seng for at hvile et par timer..jeg er træt og kan ikke klare mere de næste par timer..

Der er alt for meget i mit hoved, ord jeg har lyst til at svare igen på..men ikke gjorde..selv om de fortjener at jeg gjorde det..arbejdet, familien.

Jeg møder næsten altid nogle i opgangen eller kælderen. Folk hilser altid så højt, men jeg vil i stedet ønske at de lod mig være i fred. De har sådan et eller andet, - jamen vi bor i samme opgang...so freaking what! Hvorfor skal afstanden på vores døre betyde noget?

Problemet er dem i opgangen altid vil tro, at det er pga deres hudfarve jeg ikke gider deres hilsen. Det virket bare så overfladisk, som om man forsøge at holde en facade..

blev lige spurgt på fjæs, om jeg kunne skifte et ipad 2 privat..hvilket er grunden til, folk har mig..its not because of me, but for what i can do for them...dette er den sociale sandhed..og når man først har set den, gør det ondt.. hvorfor minder det mig om godfather...starten af filmen, hvor bedemanden pludselig siger godfather når han endelig får brug for ham..ellers intet..