Jeg fortrød så inderlig at jeg tog André med i Bilka i går . Han var ellers selv opsat på det, og drillede mig med at jeg ikke kunne snøvle mig færdig. Der var som jeg havde regnet med - MANGE mennesker. Jeg prøvede at abstrahere Andre ved at inddrage ham i valg af plante løg, og konstant tale med ham om løst og fast. På et tidspunkt sagde han rent ud, at han havde fortrudt at han var taget med. Jeg gav ham nogle penge så han kunne gå ud foran og køre noget at drikke, og bilnøglen, hvis han ville der ind og sidde. Han fandt mig dog ved kasse køen, og ventede pænt på mig der. Jeg kunne se at gardinet var trukket ned, og at han ikke havde det godt.
Resten af dagen var han meget indelukket, og hans fuger i panden var dybe, som de bliver når han har det skidt. Jeg startede op med at køre, selv om jeg ikke var på toppen. Havde det som om jeg havde tømmermænd, men det var nok bare søvnmangel. Claus prøvede på at inddrage ham i madlavningen, og bemærkede hans intense stirrende blik på køkkenknivene. Da vi havde spist, fjernede Claus alle knivene. Jeg blev derefter hjemme.
Det meste af aftenen lå André på sofaen med blikket vendt ind mod sofaen ryggen. Jeg prøvede at tale med ham, men kom ikke længere end til at de onde stemmer var der. Jeg tror at han er meget bange for at skade sig selv, og måske også os, selv om det har jeg ikke umiddelbart fornemmelse af at han vil gøre. Han tog en af pillerne fra skadestuen da vi kom hjem fra Bilka, men jeg kunne ikke få ham til at tage endnu en i aftes. Fremlage muligheden for den psykiatriske skadestue hvis det blev for slemt, men det afviste han også.
Han har sovet i stuen siden han kom hjem. Har ikke haft lyst til at være på værelset i kælderen. Det er også okay. Jeg blev i stuen en halv time efter han var faldet i søvn på sofaen, og puttede en dyne om ham inden jeg gik.
Hans far har ringet til ham. De havde lavet en aftale om at André skulle besøge hans farfar her i Påsken, men pga. Andrés ” tilstand ” , så har han ikke følt for det besøg. Jeg kunne se på André at han havde det rigtig skidt efter at have talt med hans far, så jeg ringede og fortalte hvad der er sket siden han kom hjem. Jeg fornemmede at han blev ilde til mode, men virkede til at han forstod. Noget andet er farfar, som ikke har ( eller vil have ) forståelse for den slags.

Jeg kan mærke at det tager meget på kræfterne at være konstant opmærksom. Men samtidig vil min samvittighed ikke acceptere at sende ham væk. Han har brug for nærhed og ro lige nu.

Det er kommet mig for ørene at påhænget har været der igen. Jeg orker ikke at beskæftige mig med hende lige nu. Min far har ikke sagt noget, med det har hans besøgsveninde. De har faktisk været oppe og skændes for første gang, da hun ikke er interesseret i hans selskab, når han har med denne kvindemenneske at gøre. Hun er så løgnagtig og manipulere, og ved lige hvilke knapper hun skal trykke på over for min far. Han er uden at nedgøre ham - dum og naiv. Ordet NEJ findes ikke i hans univers, og det udnytter påhænget. Kan kun ryste på hovedet over at han har ladt hende komme inden døre, efter hun prøvede at stjæle hunden.

Jeg vågnede da Claus var ved at gøre sig klar til at køre. Vil prøve om jeg ikke kan sove lidt mere. Ved endnu ikke hvordan André har det i dag, eller hvad dagen bringer.