7
Halina Abram...
7 år siden
Hvor er min motivation?
Kasper Lund ...
8 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
12 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
10 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
8 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
12 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
9 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Hvem tror vi, at vi er?
Bella Donals...
8 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
3 hjullers cykel
Halina Abram...
7 år siden
Du kigger ikke længere på dig selv mere, gør du vel?
Jeg ser hvad du foretager dig, og jeg sætter dig i gang med dagens gøremål, det er mig som beder dig om at fortsætte, det er mig som tvinger dig til det, selvom du er træt og ødelagt.
Du ved jo udmærket godt at du skal tage dig sammen, og knokle for det arbejde.
Kom nu, sæt nu det ene ben foran det andet og gå rigtigt hurtigt, hvis din chef kan gøre det, hvorfor kan du så ikke lette røven, og komme i gang`?
Let så den fede røv, og komme i gang din dumme kælling.. det er sku ikke for sjov at jeg skriger på dig, åhh gud du er simpelthen for meget, fatter ikke hvordan du kan være så fandens langsom!
Du smed dig med det samme i sofaen, da du kom hjem, brokkede dig over at du var træt, og du var ødelagt.
Andre arbejder hårdere end dig, din arbejdsdag er på 4 søller timer, hvilket udregnet giver dig 56 timer på 2 uger. Lad være med at tænke, at 56 timer er meget, for det kan jeg hurtigt fortælle dig at det ikke er. Du arbejder ikke mere end 28 timer på en hel uge, og så klager du over at du er træt?
Helt ærgerlig, forstår dig ikke længere. For nogle år siden, kunne du arbejde 16 timer i træk, og du klager over de her timer? Tag dig dog sammen, hvem ønsker at høre på en småklynkende idiot?

Og nu, ja så sidder du her foran din computer, og forgiver at være en god forfatter, tag lige og kig på dig selv engang, come on… tror du helt ærgerligt selv på at du er god nok til at skrive, hvad får dig til at tro, at andre gider læse dine breve, dine inderste tanker?

Stille hvisker jeg dig ind i dit øre, hvad du skal gøre, fortæller dig når du skal rette ryggen, pres så de tårer tilbage, dygtig pige gem dem, så de andre ikke kan se hvor svag du er.
Kig på de andre omkring dig, se hvor godt de har det. De lever det perfekte liv, og det kan jeg give dig, hvis du bare lytter til mig.
Hør din indre stemme, følg mig, og jeg vil give dig den belønning som du fortjener.

I dag gav jeg dig den mulighed, at du kunne gå et par kilometer ekstra hjem, du tog en omvej, og jeg var nogenlunde tilfreds. Jeg ved hvor ked af det du bliver når du har taget på.
Jeg så dig i morges, jeg så hvor meget du ønskede at tabe et halvt kilo, men lykken var ikke fuldendt for dig. Du havde taget på, selvom du havde overholdt din kur.
I dag på arbejdet var du ligeglad, du gav efter for fristelserne, jeg kunne ikke holde dig tilbage, og du gav dig selv, det løfte at du ville gå det af.
Men nu sidder du her, ærgrer dig over, at du ikke kunne overholde din kur, at du var svag, og at maden kun gjorde dig endnu mere fortvivlet.

Jeg ved hvad jeg gør ved dig, for jeg ved hvor ond jeg kan være, men jeg kæmper for dig og hjælper dig selvom du ikke vil indrømme det.
Du komme med feje beskyldninger, og bliver vred på mig, når du fejler og laver rod i den.
Jeg hører på dine endeløse forslag, om hvordan dit liv vil blive bedre, hvis du bare gør tingene på en anden måde. Men jeg ser dig fejle, og jeg hjælper dig modvilligt på benene igen. Du undskylder, tårer dine tårer væk, jeg irettesætter dig, skælder dig ud, og giver dig en passende straf.
Men det du ikke ser, er mit smil, du er mit elskede dukkebarn og jeg gør med dig hvad jeg har lyst til.

For jeg er din samvittighed, din styrke, din skytsengel, din djævel, din skyldfølelse og dit liv.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Who knew? er publiceret 26/07-2006 01:01 af Malene Louise Timmermann (Malene louise).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.