Mandarina Duck taske.

Vil du være min ven?
Mille33
12 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
7 år siden
Det er sjovt
Katrine Søre...
11 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
7 år siden
Er du lesbisk
Jønsse
9 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
17 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
11 år siden
Påske
Hanna Fink (...
11 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
11 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
(The Price Of A Prophet) ...
Junior Chris...
1 måned, 29 dage siden
Hey now, hey now, don't d...
Camilla Rasm...
8 år siden
19-03-17
Hannah White...
8 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
11 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
8 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
9 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
10 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Det går mod efterår. Endnu kan det kun mærkes om morgenen, hvor det er koldt, fordi duggen ligger fugtig over det hele - ellers er temperaturen jo, som på en mild sommerdag. Dagene er blevet kortere og der er en begyndende efterårslugt og skarphed i luften. Jo, vi går mod efterår - årstiden med alle de smukke farver.

I dag skal jeg bare være herhjemme, indtil jeg kører på arbejde. Jeg vil nyde dagen med at nusse rundt i mit hjem. Lave forskellige småting, måske skrive lidt og læse et par kapitler i bogen, som jeg lånte på biblioteket: "Hvis livet er et spil. er dette reglerne." Jeg vil også forære mig den luksus, at tage en god middagslur. Åh, det er så længe siden, at jeg har undet mig selv en hvil midt på dagen. Det bliver nok en bedre vane, jo nærmere vi når efterår og vinter.

Jeg var hos neurologen i går. Vi fik en god snak og jeg blev øget lidt i min medicin. Vi snakkede om, at en dag må jeg igang med Levodopa, men så langt er jeg slet ikke i mit sygdomsforløb endnu. Vi talte også lidt om sygdommens prognose. Der bliver hele tiden forsket i Parkinson-medicin og i værste fald er der operation. Det er en rigtig dum sygdom, som jeg har fået og jeg er meget, meget ked af den, men jeg ved at jeg er i de bedste hænder og at jeg vil få den hjælp, som jeg har brug for. Jeg ved også, at mange Parkinson-patienter har det meget værre end jeg, men sommetider får jeg en tudeflip og så tænker jeg altså kun på mig selv. Det skal der være plads til og det tillader jeg også.

Efter neurologen kørte jeg en tur i et stort genbrugscenter i Esbjerg. Jeg kan godt lide at komme derind og kigge. Måske endda finde noget, som jeg kan bruge. Det er sørme oceaner af pænt tøj - moderigtigt mærkevare-tøj, som hænger der på bøjle ved bøjle. Noget af tøjet er der ikke engang pillet prismærke af. Når jeg går der, tænker jeg tit på, hvem det dog er, der kasserer så flot og godt tøj. Tøjet er jo som nyt, slet ikke slidt, men måske har det den forkerte farve, forkerte snit eller det var måske et impuls-køb, som så efter en tid i skabet bliver smidt ud til "Frelsens hær". Det er faktisk utroligt. Mit kup blev absolut en Mandarina Duck taske, som stod der som hel ny til 28,- kr. Da jeg kom hjem, forsøgte jeg at finde den på nettet, men det lykkedes ikke, men der var en masse sider om denne mærkevare. Måske er min taske ikke i tidens trend mere. Jeg synes, at den både er pæn og praktisk og det er jo hovedsagen. Der er flere rum i den, så der kan være en masse ting i den, som det sig hør og bør i en rigtig dametaske.

Jeg vil videre med min dag. Jeg håber, at alle mine læsere også må få en rigtig god dag.

Hyggehejsa fra Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mandarina Duck taske. er publiceret 18/09-2003 07:42 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.