Fysioterapeuten mener at jeg udviser tegn på en protrusion, som om man umiddelbart lige ved hvad der er ! Hun hentede en rygsøjle ( kunne nu godt have taget en ny med til mig ) og forklarede ( som jeg forstod det ) at en protrusion er en forstandige til en mulig prolaps. Må ærlig indrømme at den gode sol ikke har været i stand til at lyse mit humør op siden den besked. Synes ikke at det kan være rigtig at jeg i det mindste kan få lov til at passe mit arbejde, når jeg har alt andet at bøvle med. Er trist og ked af det, da jeg ikke ved hvad det ender med. Aftalte med fysioterapeuten, at hun vil sende et brev med div. oplysninger hun kunne bidrage med, og at jeg så selv skulle kontakte lægen og aftale videre forløb.

Jeg registrerede tidlig i morges ( imellem kl. 05.00-06.00 ) at Claus var hjemme og vende. Troede at han blot hentede avisen, da jeg kunne høre motoren køre ude i indkørslen. Blev lidt overrasket da jeg ca. en time senere stod op og så at den stadig lå der. Forklaringen fik jeg da jeg senere talte med Claus. Han havde fået besked på at kalde op til centralen – haster. En kollega havde observeret min far komme gående i skjorte og underbukser med hunden. Claus fik mobil nummeret til kollegaen, som så sørgede for at ” indfange ham ” og køre ham hjem. Claus´s lynvisit herhjemme bestod i at hente min nøgle til min fars hus. Min far virkede upåvirket af situationen og gik på opfordring af Claus op i seng igen. Har siden talt med ham, og han kunne godt se at ” det er noget være noget ”. Han forklarede at han havde en ide om at skulle hente en bil på en adr. Var kommet i tvivl om hvor nøglerne til bilen var, men var fortsat. Heldigvis har han en tid ved neurologen i næste mdr. Jeg er meget bekymret for hvor det bæger hen med ham, og hvad det ender med.

Vi skal nordpå til møde i morgen. Heldigvis tager Claus med. Er ikke sikker på at jeg selv vil kunne klare at køre turen. Er ikke ligefrem oplagt til møde lige nu.

Må en tur i gulvet igen ;-(