Det har været en hård påske, men også meget indbringende. Lavede 100 % mere end jeg normalt forventer, eller har som mål!
Den bedste nat var, da jeg kørte med en ven til min passager ved påkørselen. Han kunne berette, at hans ven selvfølgelig var meget chokeret. Det var jeg jo også. Men døjede lidt med hovedpine efterfølgende. Jeg bad ham hilse rigtig mange gange fra mig, og ønskede ham god bedring. Den nat sov jeg rigtig godt.

Det bliver først i morgen Andrés far og jeg køre ned og pakker ved ham. Jeg magter det snart ikke, men det skal jo gøres! Hans livevis er for mig som mor, meget frustrerende. Samtidig gør hans store vægttab også en sundhedsrisiko, da han er meget underernæret og ligner en som er syg!

Jeg har ikke haft kontakt med Michelle i lang tid-hvilket bekymre mig. Den sidste sladder jeg hørte, var han (kæresten) var på sprøjten igen! Hvis han er, så er forklaringen nok dette. Hun ved at jeg vil reagere meget kraftig, og ikke ligge fingere imellem.

Jeg tænker ofte på, at jeg har sat to børn i verden til et helvede for dem hver især? Hvad gør det mig som mor? Ved godt, at jeg at jeg ikke skal bebrejde mig selv så hårdt som jeg gør, men det er svært! Jeg elsker mine børn over alt, men med den alder de har, så kræver det også at de vil tage imod når jeg banker på deres dør.

Synes jeg er lidt træt i betrækket, så det bliver nok tidlig sengetid for mig.