En Natteløs Nat bliver snart afløst af en morgen jeg ikke kan slippe. Dagene må vi se i øjnene, om vi har lyst eller ej. Natten kan vi gemme os i - sovende eller vågen.
Fuglene er begyndt, en forvildet knallert og en enkel bil har lige fortalt mig at freden er forbi ... allerede.
Min dyne og jeg sidder her igen ... det har vi gjort hele natten ... surfet på nettet og fundet små utrolige underlige perler ... *S* Men nok alligevel ikke flottere perler, end at perlemoren er forsvundet igen, når solen står op om lidt.

Når solen står højest og himmelen er klarest, ser jeg mindst. Nattens mørke favn skaber det ultimative rum, det uendelige rum.

Jeg er så stærk, og så fandens ufattelig sårbar.

Natten er skabt til tankespind ... men af og til desværre også selvsving.