Langeland er udskudt til i morgen ... og heldigvis. Sov ikke før langt over kl. 4 i morges ... fyldt med hundredevis af tanker, og vågnede med den mest jagende smerte i øret ind over bagsiden af øjet ... den er ikke nær så kraftig nu, men den sidder der stadig.
Det var ikke mangel på søvn, følte mig frisk nok da vækkeuret ringede, men smerten er uden tvivl psykosomatisk. Jeg var heller ikke nervøs for i dag, men i går aftes var bare en rigtig dårlig aften... den gjorde ondt, og det sætter sine spor.

Føler mig lidt som Bambi ligenu, og lidt som Palle ... Føler mig mutters alene, uden at ville det - og ingen kan hjælpe mig... må blot erkende at der findes Gode dage, og dårlige dage. Og uden de dårlige, ville jeg jo ikke kunne sætte så meget pris på de gode, som jeg gør. *S*

Jeg er så taknemmelig for kærligheden, men selv kærligheden kan ikke altid hjælpe på følelser af magtesløshed.

MEN - der er ikke andet for end ... Op på hesten igen Tawanda.