Tænker over, hvor længe der er så meget, der skal minde om ham.

Sidder og hører vores musik.

"Idag är igår / och du ska ta mig härifrån / nu när det blåser på månen / ska du ta mig härifran?"

Tænker på, om jeg gemmer mig i fortiden, fordi den er tryg. Smerte, der er overstået, kan man forholde sig til, fordi den aldrig bliver så stærk igen, men er overkommelig, selv i store doser.

må ikke kysse dig når du sover og elske dig når du ikke ved det og se på dig i mørket

hver dag snakker med dig i tanker og tænker sig levende igennem dig

Men nu er der ingen at tænke sig levende igennem. Og det passer mig på en besynderlig måde fint, for så er der plads til hele tiden at mindes og se bagud.

Men på et eller andet tidspunkt må jeg jo komme til fremtiden og ikke hele tiden vente på, at den kommer mig i møde.