I nat kl. 00.01 skal jeg til premierefilm på Harry Potter i den lokale kino. Pudsigt, faktisk, jeg har aldrig været til premierefilm før midt om natten, men det fik jeg altså pludselig lyst til. Hvis du også er der, så sidder jeg på bageste række i yderste venstre hjørne i sal 1. Men det du jo nok ikke :-D....

Glæder mig en lille smule. Har fulgt Harry Potter så længe, læste engang i fortiden bog nr. 1 højt for x-en. Hyggelige stunder - jeg elsker at læse højt. Det skaber en helt anden intimitet end at se tv sammen... selv om nogen anklager mig for dokumentfalsk. Når jeg læser højt, så bliver jeg selv så grebet af det, jeg ikke altid læser hvad der står, men mere sådan hvad jeg synes, der skulle stå og som lige passer ind i sammenhænget - men det er en helt anden snak - og det er helt ærligt altså kun de små ting jeg ændrer, såsom knudret kedeligt sprog. Tilsætter lidt pift osv. Det er jo ikke selve h i s t o r i e n, jeg ændrer på ;-)

Og hvorfor hedder det egentlig læsehest på dansk og bogorm på engelsk???? Nåmen... Harry Potter! Jeg har læst 5 bind i rap engang jeg var arbejdsløs og boede i min gamle gamle lejlighed. Faktisk kanon hyggeligt. Jeg læste non-stop - og jeg læser hurtigt - alligevel tog det så lang tid, at dag&nat gled ud i et, kun adskilt af, om der var rødvin eller kaffe ved min side. Om det var mørkt eller lyst udenfor, registrerede jeg ikke. Jeg gik bare i seng, når jeg ikke kunne fokusere på bogstaverne mere.

Skønt, sådan at genopleve barndommens totale opslugen af et andet univers, så spændende, dragende, indfangende, magisk, at den ydre verden for en stund forsvinder og bliver ligegyldig. Jeg var et intensivt læsende barn. Som 9 årig var jeg gennem børnebibliotek og tog fat på voksenbiblioteket – og da jeg altid har været tal-mined, startede jeg med faglitteraturen fra en ende af.

Jeg nægtede at gå på ’fritteren’ som det hed dengang. Min mor var skolelærer af den generation, som ungerne skulle kalde Fru Jensen, og hun forstod til fulde min aversion mod velmenende pædagoger, som tvang stakkels umælende børn til at massefabrikere sparegrise lavet af balloner, æggebakker, tapetklister og fingermaling. Og da min mor også var skolebibliotekar og ganske tidligt gjorde udstrakt brug af børnearbejde, når hun skulle lave boganmeldelser (dvs. mig), ja så var det helt fint for hende, at jeg selv tog bussen hjem fra nabobyen og undervejs visiterede biblioteket.

Sikkert derfor er min viden om verden stadig her som voksen blandet af en alt for tidligt tilgang til alt for svært tilgængeligt stof opfattet af en naiv barnesjæl. Hmmm.. nok ikke specielt sundt at stifte bekendskab med Freud og Jung og ukendte forfatteres beskrivelser af kropssprog & præsentationens ’første 5 minutter’ som 10 årig. Nåja, jeg læste da også gamle klassikere som Lady Chatterleys elsker, Hemingway, Leif Panduro og den slags.(Leif Panduro var slet ikke godt at læse for en ung sjæl. Jeg gik i flere år rundt i den vildfarelse, at hvis der er gult i ens øjne, så er det sikre tegn på sindsyge, for det stod der i en af hans bøger - og der er altså gule strejf i mine gråblå øjne :-O).

Men…. Sandt at sige viste jeg aldrig de bogstabler, jeg slæbte hjem, til min mor. Hun lå som regel fra kl. 14-17 på sofaen i stuen og stønnede: -Ti lige stille, jeg har haft med børn at gøre hele dagen! Total fedt at få at vide, når man som 10 årig gerne vil ha kontakt. Ala halloooo, meget kan jeg lave om, men altså ikke. at jeg er et barn - dit barn!. Anyway det er længe siden, og jeg har forlængt tilgivet hende. Nogle år senere fandt de ud af, at der var noget galt med hendes nyrer eller noget i den stil, som havde gjort hende enormt træt. Da det først blev fixet, blev hun Mutter Overaktiv og har været det lige siden. Hun kan spurte fra mig til hver en tid, i hver en dyst, om det er på gåben eller cykel eller stationær fittness redskaber... eller hoftemål.

Nåmen dengang... svævede hun altså rundt på sin elskede sofa i den voksne uskylds vildfarelse om, at det nok var De 5 bøger, jeg læste... eller Paw i Urskoven og den slags. Og så lige socialrealisme. Hmmm… socialrealisme var rimelig hot dengang jeg var barn – og jeg hadede det. Læste een gang oldnordisk socialrealisme ala Ditte Menneskebarn og græd som pisket i flere dage. Kunne ikke lige rumme flere socialrealistiske problemer end mine egne, så jeg foretrak klart fantacy-genren, når jeg altså ikke kastede mig over faglitteratur.

Huhej.. hvor det går ;-) Jeg kom helt væk fra Harry Potter, men vender altså tilbage til ham i nat engang – til en helaftensfilm, som jeg altså som sagt glæder mig til.