Så starter julemåneden og inden første dag er hel forbi, vil jeg skynde mig at åbne lågen til 1. december. Det er lidt svært at fatte, at vi allerede har december igen, men et blik på kalenderen vidner om, at der er rigtigt nok - så det må vi bare affinde os med. Her i det lille røde hus i marsken er vi da også blevet ganske klar over, at julemåneden er startet, for nok engang er vor lille beboer flyttet ind - Nisse Jul er tilbage på loftet - og har allerede travlt med at drille, inden jeg nogensinde er begyndt at glemme, at han skal have sin risengrød hver morgen. Det vil sige for mit vedkommende er det slut med at sove længe om morgenen. Jeg må op og koge risengrød for husfredens skyld. Modsætninger mødes - resten af året undlader jeg at koge risengrød for husfredens skyld. Min familie ser sig helst fri for risengrød - men i denne måned kan Nisse Jul og jeg så dele den dejlige grød.
Hvordan det er at have en nisse boende og om han driller? Til det første - vi er jo ved at have vænnet os til ham - at han skal jo tages med en grand kanel og en ekstra smørklat, når han er i det lunefulde hjørne. Til tider er han sød og hjælpsom og til andre tider er han bare en nisse, som ønskes derhen hvor kanelen gror. Han har allerede drillet, skønt han først flyttede ind over middag til nyskuret nissebo med en kæmpeskål risengrød med sprød kanel og smørklat.
Carlo havde skrevet dosmeseddel til mig og jeg tog glad ind til byen for at handle og fandt da også alle de ting, der stod på sedlen. Da jeg kom hjem manglede Carlo macaronien, han havde skrevet op - det stod absolut ikke på sedlen, kunne jeg oplyse ham om, hvorimod han undrende kiggede på de ti poser grødris og spurgte mig, hvorfor jeg havde købt så meget ris - om jeg troede vi ville blive udsat for hungersnød. Jeg påstod hårdnakket, at det stod på sedlen. Med et gik en prås op for os begge og vi skralgrinede, da vi fandt ud af, at det var gode gamle Nisse Jul, der havde været på spil. Et lille forsonings-første decemberkys blev udvekslet og jeg smuttede skyndsomt op til Brugsen efter macaroni, mens Carlo brød sin hjerne med at finde plads til den store mængde grødris i vore allerede overfyldte skuffer og skabe.
Bortset fra en lille nisses indflytning, går livet sin gang her i det lille røde hus i marsken. I onsdags var vi til forældreaften på Annes skole. Det var vældigt hyggeligt og de unge mennesker havde virkelgt lagt et stort arbejde i, at gøre det så godt som muligt for os. Der var underholdning, rundvisning og der blev serveret varm mad, så køkken-genet herhjemme kunne holde fri.
Med en dejlig 1. decemberhilsen fra Carlo, Anne, Nisse Jul og undertegnede vil jeg stille smutte igen. Dagens opgaver er løst - koge risengrød og åbne dagens låge.
Hyggehejsa en juletravl Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.