Det havde sikkert været sjovere, hvis ikke jeg havde glemt min selvtillid et eller andet sted lørdag eftermiddag.

Da Josie og jeg sad i taxa´en mod Natalies fest, følte jeg mig grim, kikset, usikker, og havde aller mest lyst til at komme hjem til min hule, hvor jeg kunne gemme mig og læse Charles Bukovski.
Oven i det var der INTET indisk over mig at all.
Normalt går jeg op i, at gå op i temafester. (Kringlet!)
Men lørdagen var bare kommer for hurtigt.

Da vi kom op i lejligheden, blev vi mødt af en partystemt Natatlie - iført det smukkeste indiske outfit - og indisk velkomsdrink i hånden.
De eneste andre der var kommet var hendes kæreste, og en pige der VIRKELIG var gået højt op i at være indiske klædt!
Hun spillede smart med det samme, og jeg kunne ikke lide hende!
Hendes attitude var klart: I-skal-ikke-tro-I-er-noget!

Kort efter kom der flere piger - bla en katarina.
Vi kommer til at snakke om at det er 1 April, og Josie vil lave en Aprilssnar.
India-girl skriger: "Skriv en sms til nogen om at du har været sammen med en kendt!"
Josie skæver til mig, men siger intet.
India-girl fortsætter: "Skriv du har været sammen med Anden! Eller Mads Mikkelsen! Eller Nicolai Lie Kås.. eller...
Natalie afbryder: "Vi har jo faktisk en i lokalet her der har været sammen med en kendt!"

OH FUCK...

Sender please øjne til Josie, men hun lader som om hun ikke ser det. (???)
"Hvem?!" spørger India-girl, og Natalie fortsætter: "Ja.. Rikke!"
Først nu opdager Natalie at rædslen står malet i fjæset på mig.
"Hvem har du været sammen med?!!" spøger india-girl - og hendes attitude af had stråler omkap med de udslåede ører omkring mig....

OH DOBBELET FUCK..

Tænker: "Hvis jeg siger hvem jeg har været sammen med, tror de alle sammen jeg siger det for at være show off, eller fordi jeg er en startfucker! Hvis jeg IKKE siger det, tror de det er for at gøre mig interesandt og jeg vil have de skal trygle og be mig om at sige det! What to do...?!"

Og Josie.. Hun sidder der bare. Siger ikke noget der kan redde mig - eller noget der får dem til at klappe i.
Så jeg må jo selv forsøge at redde det:

"Jeg vil helst ikke sige hvem det er.
For jeg gider ikke at det lyder som om jeg er starfucker - og for hans skyld syntes jeg heller ikke det er fedt gå og blabre ud med det.."

India-girl ser sur ud: "NÅ! Så du vil ikke sige det?"
Katarina falder ind: "Du holder det hemmeligt?! Det er en hemmelighed???"
"Øh.. ja" (Så slap sog af!)

Josie sidder stadig bare og glor, mens køerne muher deres utilfredshed i kor.
Endelig redder Natalie mig: "Ej, det kan jeg faktisk godt forstå..."

TAK!

Der kommer snart flere mennesker. Og stemingen begynder også at komme. Men hver eneste gang jeg lige er kommet i snak med en ny, hiver Josie mig til side for at snakke.
Så hver gang jeg var inde i et socialt moment, røg jeg ud - fordi Josie ville hviske i et hjørne.

Pludselig slog det mig!
Det er fordi Josie ikke er midtpunkt til privatfester. Fordi hun ikke kan snakke med mennesker. Det er for svært for hende, fordi hun er så speljblank at hun altid siger dumme ting. Det eneste hun kan, er at stå i et hjørne på et diskotek og se godt ud. Det er hun til gengæld også rigtig god til - og i byen har jeg ikke en chance mod hende.
Men her - til en fest - var jeg i mit es. Og det kunne hun ikke ha´...Derfor træk hun mig væk fra det - hver gang jeg havde gang i en god samtale.

No fucking way! Så næste gang hun lige "skulle sige noget", blev jeg siddende og snakkede.
Derfor endte Josie i køkkent med sin mobil telefon - alene, mens jeg spillede halv 12 med resten i stuen.
Det var super morsomt!
Især fordi india-girl lavede en scene.
"Ihhh - jeg gider ikke være med, for jeg kan ikke finde ud af det!" - og så smed hun sit kort på gulvet, og lagde armene over kors.

Jeg begyndte bare at skrige af grin, og uden at tænke over det - sagde jeg grinende: "Det er så griner, når sådan nogle chiks bliver mobsede når der er noget de ikke kan finde ud af! (Forvrængede min stemme:) "Jeg gider ikke, for jeg kan ikke!" Hahaha..."

Alle fyrene begyndte også at grine helt uhæmmet, og india-girl så så sur ud at jeg var bange for hun ville slå mig.
"Det er bare fordi jeg er perfeksionist! Jeg vil kunne det perfekt, ellers gider jeg ikke! Jeg har også gået på VUC 3 gange - for hver gang jeg skulle til eksamen vidste jeg, at jeg ikke kunne det godt nok. Så jeg droppede ud og startede forfra!"

(Øhm.. Måske du bare skulle læse BEDRE på dine ting FØRSTE gang?)

Kort efter ville india-girl hjem. Hun havde glemt en vigtig date hun skulle på.
(Mmm, ja klart!)

Med Josie i køkkent, fik jeg rig mulighed for at lære de andte at kende.
Så Katarina stå og forsøge at lukke en´ind via dørtelefonen. Det gik ikke så godt,for hun trykkede på den forkerte knap - mens hun hele tiden skreg "Michael?!!" ned i røret.

Jeg gik hen for at hjælpe hende, og hjalp også med at skrige Michael.
Da vi kan høre opgangsdøren gå op, skriger vi begge to "Michael?!" i kor ned gennem opgangen. Pludselig kommer en fyr til syne.
"Hej Michael!"
hilser jeg glædeligt, men han glor bare undrende på mig.
Katarina ser forvirret ud.
"Det der´er altså ikke Michael!"
Fyren ser - om muligt - endnu mere forvirret ud: "Er jeg.. er jeg gået forkert?"
Så knækker både Katarina og jeg sammen af grin - og fyren står der med en flaske rødvin i hånden, og ser betuttet ud.
Natalie kommer ud bag os.
"Hej Christian, kom inden for!"
Katarina får fremstammet et "Undskyld, du lød bare ligesom Michael" .

Christian holdt sig på sikker afstand af os resten af aftenen.
Og Katarina mente virkelig jeg og hende var blevet veninder, for da hendes andre veninder kom - løb hun hen til mig, og præsentrede mig for hver og en´mens hun stor smilende sagde: "Det her er Rikke!".
Hvis jeg kom ind i et lokale hvor hun sad med nogle andre, råbte hun: "Rikkeeeeeeeeeee! Kom her hen og sid!"
(Yes - jeg har scoret point hos en pige jeg startede med at hade! Optur!)
Hun var sgu egentlig også meget sød!

Den ægte Michael kom senere.
Jeg stod og røg ud af vinduet (Første gang jeg har været eneste ryger til en fest! Det er virkelig ikke særlig spændende!) - men han satte sig over til mig.
"Hvad hedder du?"
(Den direkte taleform - altid et hit)
Michael var sød. 26, og læste Arabisk på uni. (Arabisk?!)
Jeg blev straks grebet, og ville have han skulle lære mig noget på arabisk.
Det gjorde han, men i dag kan jeg selvfølgelig hverken huske hvad eller hvordan.
Men selv i min stive tilstand i går, kunne jeg huske trosbekendelsen på Kurdisk - og den fyrede jeg af. Han oversatte den til dansk (Kunne åbenbart også Kurdisk) - og det var ret cool at snakke med ham.

Josie kedede sig (hvor underligt) og ville ind mod byen ved 1-tiden.
Jeg havde slet ikke lyst til at tage med, og da hendes veninde Katja skulle møde os på vejen - så jeg det som en undskyldning for at blive.

Da Josie var forduftet, kom der 5 nye fyre.
De var vildt sjove, og kunne mærke de gerne ville flirte.
Jeg tog bare ikke imod. Jeg blev bustet som jeg kan lide det bedst - men istedet for at blive, rejste jeg mig hver gang og gik.

Kunne på ingen måde forstå mig selv.Fyrene var både lækre og sjove. Jeg følte bare ikke jeg udstålede en skid spændende selv. Mit spejlbillede var grimt og klamt, og mit tøj forkert og kikset.

Blev overrasket over hvor vedholdende fyrene var.
Fx da jeg stod i kø til wc´et.
Så kommer Michael farene med en bakke fyldt med pølsehorn - som han galant tilbyder mig.
(Ehm.. jeg skal altså tisse!)
Han bliver stående, for at snakke. Men da wc´et bliver ledigt - gik jeg bare fra ham.
Tror lidt jeg virkede som en snoppet ko - selvom det slet ikke var det jeg var.

Kort efter bestemte jeg mig for at tage hjem.
Da jeg tager tøj på, kom fyrene mylderne fra alle verdens hjørner:
"Går du?! Ejjjjj"
(JO! For jeg er virkelig ikke særlig sej!)

Tror jeg sagde farvel til Natalie 3 gange, men da jeg gik ned af trappen - kom hun alligevel farende efter mig.
"Rikke?!"
Jeg vender mig, og hun løber ned af trappen efter mig.
"Jeg savner dig! Jeg savner dig... og jeg savner Abelone. Jeg savner os 3 sammen!"
Og så..begyndte hun at græde.
(OH NO!)
Jeg vidste ikke hvad fanden jeg skulle gøre - andet end at tude nu, ikke ville være et hit. Så jeg gav hende et knus, og hun fortsatte:
"Jeg syntes bare det er så uretfærdigt! Men du er så sej, Rikke. Du er så god til at tale med mennesker - og jeg så glad for du kom i aften!"

Så gik jeg hjem.
Vågnede med gigant hovedpine, og har måtte springe løbetræning over i dag.

Fik dog turen til London planlagt, og mærker endnu engang at jeg seriøst manger en single-veninde der er helt vild for at komme lidt afsted.
Nu er vi 2 fyre, og jeg. Det skal nok blive sjovt, men det havde været sjovere med en veninde oven i...