Tirsdag den 11. september 2007 Til minde bal med min mand

I går var en lidt speciel dag, som jeg bare ville have overstået. Det var nemlig 2 år siden min elskede Erling, min mand pludselig døde. Han døde med et smil om læben, fordi han havde slået sin egen rekord i hans computerspil. Jeg savner ham stadig meget.

Jeg sluttede den dag af med at ”hører” Dansegalla med Kandis, som Erling havde optaget på DVD nytårsaften fra 2004 til 2005, og det blev han sidste nytårsaften. Erling og mig elskede at danse. Kandis spillede blandet andet Hold me now. Jeg tænkte på alle de gange vi havde ønsket den som hilsen til hinanden på vores lokal radio. De sang også nogle af de gode gamle rock numre fra rockens barndom. Jeg lå og dansede med ham, som jeg har gjort så mange gange før, og medens tårerne løb ned af kinderne på mig. Vi dansede og dansede til den dejlige musik, medens jeg mindes vores mange gode timer sammen.

Det var ikke altid nemt, men vi fik 36 år sammen, og vi holdt sammen og var der altid for hinanden, uanset hvordan livet gik. Jeg fatter ikke han holdt mig ud, jeg kunne jo aldrig være en ”rigtig” kone, for jeg kunne ikke lave mad eller gøre meget rent, på grund af mine sygdomme, så det gjorde han. Jeg håber han vil tilgiv mig deroppe.

Nu sidder jeg så her og vi skal flytte. Flytte fra det sted hvor han døde. Jeg savner ham stadig meget, men vil altid mindes den gode tid vi fik sammen.