Her sidder jeg og dykker ned i et hul af håbløshed. Jeg har kæmpet for at komme videre på min vej, men lige for tiden er det, som om jeg er langt tilbage i min fortid. Jeg synes ikke, at jeg kan finde ud af noget som helst og jeg sidder blot og resignerer med mine gamle overbevisninger om, at jeg lige så godt kan lade være - jeg kan jo alligevel ikke finde ud af noget. Det er jeg for dum til. Ja, undskyld, men jeg tror nok at jeg sidder og svælger mig i enorm selvmedlidenhed. Jeg forsøger at komme videre og jeg ved, at det også nok skal lykkes, men livet er nu en gang op- og nedture og for tiden er jeg altså lidt nede. Sådan ligger landet og det er på godt vestjysk skidetræls.

I morgen skal jeg på sygehuset og have mit hjerte scannet. Det er et kontrolbesøg efter scanningen i januar måned, hvor scanningen viste en hvid plet mellem hjerteklapperne. Jeg er meget spændt på, hvordan det ser ud i morgen. Jeg kan næsten ikke klare det, hvis det ikke har forbedret sig. Jeg skal være på sygehuset allerede klokken ni, så jeg skal tidligt op og dermed også tidligt i seng. Heldigvis er jeg ved at læse en god bog, som jeg indlever mig så meget i, at jeg rent glemmer min tristhed.

Jeg har ellers god grund til at være glad. Foruden at jeg selv har været ude at købe nye blomster til stuen, stod der også en flot lille sammenplantning til mig fra landsbyfestens udvalg, fordi jeg fører bogen om små og store begivenheder i vor landsby. Jeg blev meget overrasket over at få denne anerkendelse, for det havde jeg slet ikke forventet. I eftermiddag kørte Anne og jeg op til en gartner, hvor jeg bl.a. købte to klematis, som jeg vil plante i udestuen, hvor vi har et lille bed. Jeg tror, at de vil kunne trives op ad muren derude, blot jeg formår at passe dem ordentligt. Desuden købte jeg en kæmpechrysantemum i gyldne farver.

I badeværelset har Anne hængt et nyt badeforhæng op og det nærmest stinker af plastik eller hvad det er der bliver puttet i af kemikalier for at gøre forhænget blødt. Desuden sidder der en kæmpe edderkop i håndvasken derude. Hvordan får jeg den væk, når jeg skal ud og gøre mig i stand til natten - ja, det ved jeg ikke. Måske kalder jeg på Carlo, der så må blive min redningsmand. Men hvad - vi er jo i den tid, hvor der kommer en masse kryb ind, når vinduer er lukket op.

I formiddag var jeg på biblioteket efter en bog, som jeg havde reserveret for lang tid siden, men nu er det altså min tur til at låne den. Bogen hedder "Fordelen ved at være indadvendt" af Marti Olsen Laney. Jeg glæder mig til at læse bogen, for jeg tror, at den kan give mig nogle værdier, som jeg kan arbejde videre med. På vej ind på biblioteket mødte jeg en ung kvinde, der kom trillende med sin barnevogn. Den unge kvinde har jeg kendt, siden hun var en ganske lille pige og nu er hun mor til to piger. Yngste skud på tre uger lå i barnevognen og kiggede med store øjne.

Der er nok at glæde sig over, men det er som om de små oplevelser ikke ret kan få lov at overdøve tristheden i dag. Nu vil jeg snart gå til køjs og så håber jeg, at humøret er steget et par takker i morgen, når jeg vågner.

Hyggehejsa en humørforladt Nellemor.