Ak ja. De, der kender mig, ved, at jeg har et ret ambivalent forhold til ambitioner. Eller ... egentlig er det meget simpelt:
Jeg vil gerne være rigtig, rigtig god (helst den bedste), men når det engang imellem lykkes, kan jeg aldrig helt huske, hvad der skulle være så fedt ved det.

Nå, men her til aften har jeg sat mig et mål, og det må vel også være en ambition.
Jeg vil læse og kommentere en masse tekster.
Har sat 5 stk i døgnet som mål, men vil ikke heeelt forpligte mig til det. Ligesom jeg heller ikke heeeelt tør påstå, at jeg kan leve op til mine ambitioner ret længe.

Her til aften har jeg dog gjort det. Kørt en del ture (mere end 5) på rouletten og kommenteret de tekster, som jeg fandt interessante. De tekster, jeg IKKE kommenterede var for øvrigt digte, som jeg enten ikke forstod så meget som en linje af eller fandt decideret intetsigende.

Desværre har jeg ved samme lejlighed besluttet mig for, at jeg ikke vil lægge fingrene imellem. Som sagt kommenterer jeg ikke det, jeg overhovedet ikke forstår eller som slet ikke siger mig noget, men de tekster, som jeg vælger at kommentere, får til gengæld min uforbeholdne mening. Så det varer nok ikke så længe, før jeg får mails i stil med "Kan du måske selv gøre det bedre?" og "Det er nu engang sådan, JEG skriver, og hvis du ikke kan lide det, kan du jo bare lade være med at læse det."

Men helt ærligt: Alle siger, at de gerne vil have kommentarer, og så må man vel tage det sure med det søde. Håber selvfølgelig, at der bliver mest af det søde, men kommer da nok til at træde over et par tæer alligevel.

Mvh
Eddie