Hey dagbog, - engang imellem virker det som om jeg er den eneste ægte person. Den eneste der altid siger sandheden som jeg ser den.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, var min veninde humbuk? - var hun kun ude efter mine penge? var alt det vi havde sammen, alle stunderne bare et plot til at kunne bruge mig senere? - og var grunden til at hun pludselig forsvandt, da hun fandt ud af, at jeg ikke ville give hende mere? Sådan skriger min bevidsthed til mig...er jeg den eneste ægte person jeg har mødt?..

Jeg frygter stadig at den er helt galt, at jeg er ramt af..du ved nok, pga af de der knuder. Men jeg vil hellere ikke virke som en hypokonder, og gå til lægen med det, og da slet ikke på det sted...sidst fik jeg jo at vide at det nok var en godartet...men damn hvor er den generende, - måske en rimelig grund til at gå til læge, og få den fjernet..men jeg bryder mig ikke om udsigterne, hvis den endelig skal fjernes...aauaa..

Jeg kan huske dengang jeg havde været under kniven..for noget andet, jeg forsøgte med alt min vilje at stå op, men jeg kunne slet ikke holde balancen, så jeg var konstant ved at tippe, og fik det dårligt af at stå. Men min vilje tvang mig til at forsøge, - jeg kan ikke li at være hjælpeløs...jeg vil klare mig selv.

fuck, jeg har lyst til at gå ind og sove :o( - alt ser så skide sort ud...fuck det hele.

18:34 - jeg har fået sat et andet hjul på min læderstol...jeg gav min mor lidt massage, ( jeg var lige hjemme) jeg har stærke hænder, jeg har altid haft stærke hænder,..og muskler i mine arme..måske har jeg arvet dem lidt fra min far..for jeg har altid været god til at lægge arm...jeg husker på handelsskolen, der var der på et tidspunkt en der lagde arm med alle, og han vandt hver gang..jeg blev lidt træt af at høre på ham, så jeg foreslog at han prøvede mig ( han vidste ikke at jeg var ubesejret fra min skoletid) så var det han spurgte hvilken arm det skulle være,..jeg sagde så, at det måtte han selv vælge..( det var jo tidsbesparende hvis han tog sin stærkeste arm, så jeg ikke bagefter skulle til at ordne ham med den anden også) - nå men vi gik igang, han pressede løs,..og bevægede kun min hånd lidt...(jeg havde sans for drame dengang også)...så begyndte jeg at lægge alle min kræfter i...og vupti, så var den skid slået :) hehe

derfor er det nok også det enigma, at en fyr som mig kan skrive digte :) jeg ligner ikke typen..