Jeg har opdaget en ny lidenskab i mit liv: Opera!
SElvfølgelig har jeg hørt nogle på cd og min foretrukne er Bizet´s Carmen, men igår var vi inde og se Madame Butterfly og wauw...en oplevelse.

Dog havde jeg forventet at jeg sad og vrælede under hele seancen, som jeg gør, når jeg hører symfoniorkestret, men det gjorde jeg ikke. jo, lidt til sidst, i dødsscenen...der kom føleleserne for alvor til skue, at jeg ikke rigtig kunne styre det og gik lidt med en klump i halsen hele vejen ud.

Min kæreste er også blevet helt bidt af det og nu har vi bestilt billetter til Carmen i marts måned. DET tror jeg bliver en stor, stor oplevelse og jeg glæder mig allerede.

Jeg skræmmer mig selv noglegange. Om det er alderen eller om jeg bare ER sådan, aner jeg ikke, men der er noget musik...helst violin...hvor jeg bare ikke kan styre mig.

For nogle uger siden så jeg et program om Radiosymfoniorkestrets rundtur i sydamerika og det var spændende, men da de sluttede af med Gades Tango, gik min krop i coma. Jeg skruede op så meget jeg kunne og sad bare og græd af glæde, for HOLD DA HELT KÆFT, hvor var det smukt. Jeg var helt overskuet bagefter og satte derpå cdén på. Men det var ikke helt det samme, mærkeligt nok. Måske pga. dårlig kvalitet.
Men jeg er stolt af at vi kolde nordboer har haft een blandt vores midte, som har skrevet s ådant et smukt stykke musik. Og ALLE burde høre dette et tidspunkt i deres liv. Gades \"Tango Jalousi\". Fremragende!!!!!
Om ikke andet, så for at komme lidt i kontakt med sine egne følelser.
Det er skønt og befrienede.

Jeg har opdaget en helt ny verden og fået en nyt syn på operaens verden.