Hey dagbog, - et af mine digte ville mine forældre og min bror godt ha i avisen *G* jeg har skrevet det på grundlag af min brors oplevelse af situationen i byen omkring de ældres pleje og mad.

Det rammer lige det de har lyst til at klage over *G* og er selvfølgelig en digterisk lussing til politikerne her. Ja sådan kan det gå, at man bliver politisk digter. Jeg vil dog som sædvanlig sige, at det dog næsten er en pligt at udtrykke sig hvis man kan, - og det så andre kan forstå en. At skrive om sig selv altid, og tage udgangs punkt i sit indre hele tiden, er ikke digtning der er beregnet til udgivelse..det er navlepilleri...det er fint nok...og opfylder det det skal..men der er ikke noget så godt, som at tage et emne op som kan få andres øjne til at åbne..og som muligvis kan provokere..ikke for provokationens skyld..men fordi det kræver ændringer.

Det er det samme med brok! det er bidene nødvendig...hvis der er noget i samfundet der ikke fungere...så skal man give udtryk for det..og ikke bare tie med det..for så fortjener man sku ikke bedre.