Kan man være forårsdepri?

Så er det sgu første gang jeg er det.
Der er ellers ikke sket noget nyt.
Alt er godt, hvisker jeg mens tårerne presser på.
Jeg prikkede hul på bylden i går, for at se om det hjalp.
Det gjorde det ikke.
ikke nævneværdigt...men trykket blev taget lidt.
Jeg kan kun græde alene. Jeg har altid set gråd som et skridt nærmere til nederlaget.
Min fornuft siger at det er sundt, men det føles ikke sundt, når tankerne stadig er der.

Jeg synes ikke at jeg glad mere. Jo, påtaget glad...sekundvis glad..man kan jo altid tvinge sig selv.
Men den der fundamentale glæde som jeg har haft er blevet væk og jeg aner ikke hvor jeg skal lede.
Jeg graver og graver for at komme ud frs dette sted og det enste lyd jeg har er det selvskabte håb som jeg klistrer mig fast til. Håbet om at det snart går væk og jeg er mig selv igen.

Men hvad nu hvis at denne tilstand er mit oprindelige jeg?
Hvad nu hvis at den anden tilstand var noget kunstigt...syntetisk..surrogat.

Så er jeg virkelig ude at skide...
fordi meningløsheden er kravlet ind under huden under een af mine natlige kampe og jeg vågnede op med denne følelse af tomhed selvom jeg følte mig mæt. Mæt af tanker og forskellige føleleser.

Måske er det igen PMS?
Men jeg kan sgu ikke altid give den skylden for mine konstante humørsvingninger. Den skal også have fri engangimellem.

Jeg tænker dagligt på nye ting som kan berige mit liv, selvom jeg er godt tilfreds med det liv jeg har..tror jeg.
Er det 1/4 dels krise jeg gennemgår og kan man det?
Er det min fortid der indhenter mig og fortæller mig at vi stadigvæk ikke har gjort rent regnskab? At jeg skylder den et eller andet.
Har jeg ikke fået vasket mig ren endnu?

Og kan man få befængte bumser indvortes?
Er det tid til en operation og kan jeg få tilskud fra kommunen?

Jeg føler at jeg spilder min tid og mit liv med disse følelser og at for hver dag der går, mister jeg muligheder for at leve, fordi jeg sidder fast i mit eget lort, som jeg ikke er bevidst om eller ikke VIL være bevidst om.

Jeg HAR overskredet grænsen for psykologhjælp og jeg tror heller ikke at jeg KAN hjælpes.
Dette her er et onewomanshow, fordi jeg SKAL klare det selv ellers bliver jeg tosset.

Der er nogle ting man ikke kan hjælpes med.
Der er nogle ting man selv må klare og bare man har håbet om bedre tider, så går det nok.

Håber jeg!

moe