Det er en underlig tid.. Krig i farevandet, ukendt sygdom hærger men solen skinner.

Der er snart krig i Irak ifølge eksperterne. Jeg kan ikke helt finde ud af at tage stilling.. Jeg bryder mig ikke om krig. Så mange mennesker der dør.. Det skræmmer mig. Men samtidigt så mener jeg bestemt også at Saddam bare skal.. smutte.
Jeg har mest lyst til bare at lukke øjnene og leve i min egen verden, men man ser det hele tiden.

Og så hærger sygdommen. En sygdom der ikke engang har fået et rigtigt navn. I nyhederne sagde de at den måske nu var kommet til Danmark. Det skræmmer mig. Man ved ingenting om den, om end slet ikke at kurere den. Er det sikkert at gå uden for en dør? Hvem er blevet udsat? Skræmmende..

Jeg fik et indblik i dag.. i hvor overfladiske nogle mennesker kan være. Vi havde dansk og skulle læse to tekster fra 70\'erne om ægteskab, monogami, kærlighed og den eneste ene. Ganske interessante tekster hvis man spørger mig.
Og derefter skulle vi tage stilling; for eller imod ægteskab. Hvad er de positive sider contra hvad er de negative sider.
Jeg var i den halvdel af klassen der skulle skrive for ægteskab.. Intet problem.
Jeg skrev ting ned som f.eks. én at støtte sig til, én der kender mine tanker og følelser, økonomisk lettere at være to etc. Meget omkring det følelsesmæssige omkring det, men samtidig også lidt om det praktiske.
Alt i mens et par stykker sad og ingenting kunne komme frem til.. Jo, sagde den ene pige med sin lyse blondi stemme.. \"man kan jo gifte sig rig\".
Derefter spørger den ene af pigerne hende om hun tror på den eneste ene. (Hun har vel og mærke været sammen med hendes kæreste i 3 års tid og bor sammen med ham).
Hun svarer \"Det ved jeg ikke.. hihi.. du kan jo spørge mig om 60 år\".
Jeg var lettere chokeret. Jeg tror på den eneste ene, for jeg er da sammen med ham. Hvis man ikke tror på at det holder, hvordan skal det så overhovedet HAVE en chance for at overlever..

Det var faktisk den generelle holdning i klassen.. At ægteskab var noget gammeldags noget, at man godt kunne elske flere på en gang etc.

Er jeg bare ekstrem gammel af sind, er det sådan folk tænker nu om dage eller var det blot et udtryk for at mine klassekammerater er snæversynede og alt for unge til at tage stilling til kærlighed?
Jeg ved det ikke, men det fik mig da til at tænke over hvor heldig JEG er fordi jeg ved jeg elsker min kæreste, at det ham jeg skal tilbringe mit liv med, ham der skal være far til mine børn osv.
Nogle tanker der fik mig til at starte på et digt.. måske det bliver færdigt her en af dagene når jeg får tid og overskud.. (ville ønske mine lærere kunne finde ud af at koordinere vores projekter så ALT ikke lå samtidigt.. *suk*)