Blå blink og udrykning. Hvad ville du gøre?
Vi skal have afslutningstur i Sejlklubben med dertil hørende fest. Nu er sejlersæsonen ved at være forbi og jeg har kun været med på en´ sejltur i år.
Vi har forberedende arbejde hertil og derfor havde vi et lille møde inde i byen sidst på eftermiddagen om indkøb, tilberedning af maden og andre praktiske ting. Jeg havde lavet aftensmaden herhjemme, inden A. kom forbi og hentede mig og så var det planen, at vi ville spise, når jeg kom hjem igen. Jeg regnede med at være hjemme ved halvsyvtiden.
Snakken gik og det samme gjorde tiden inden opbrud og både A og jeg skulle lige ind til købmanden og handle, før vi kunne vende næsen hjemad. Vi var kun kommet et lille stykke vej ud på landet, da der pludselig sad/lå en mand midt på kørebanen med en knallert over sig. A. standsede, satte katastrofeblink igang og vi sprang ud af bilen og løb hen til manden for at komme til hjælp og for at danne et overblik over situationen. Han klagede over at have ondt i ryggen og så dårlig ud, men var kontaktbar. Vi blev enige om at ringe efter Falck, men manden ville ikke på sygehuset. Han kunne heller ikke blive siddende der på vejen, så forsigtigt hjalp vi ham på benene igen - selv om vi knap turde (tænk hvis han havde brud på rygsøjlen) Da han kom op at stå, blev han ligbleg i ansigter og fik koldsved, så vi skyndte os at få ham lagt over i græsrabatten, hvor han hurtigt rettede sig og fik sat sig op. Manden var lille og forhutlet og temmeligt beruset og havde desuden det ene ben i gips og skinne, så vi ville og kunne ikke efterlade ham der midt på vejen. Han ville hjem, men var ikke i stand til at køre på sin knallert, så det endte med, at vi alligevel ringede efter Falck, der hurtigt kom med udrykning og blå blink. Det viste sig, at manden var en gammel kending hos dem og de ville tage ham med på skadestuen, men manden nægtede pure. De kunne ikke tvinge ham med, så de måtte ringe efter politiet. Falckfolkene sagde til os, at vi ikke behøvede at vente på politiet, men at vi gerne måtte køre videre.
Det er første gang, at både A og jeg har været indblandet i sådan sag, men vi gjorde vor pligt så godt, som vi kunne og efter bedste overbevisning. Vi kunne ikke lade den stakkels mand sejle sin egen sø. Vi kunne ikke stole en meter på ham - han var snaksalig nok, men vi opdagede snart, at han var fuld af løgn og bildte os forskellige ting ind.
Mine tanker er hos den stakkels mand - en´ af de laveste i samfundet - en´ af de personer, som for tiden bliver debatteret en del om - både på debatten og i medierne. En mand, som det sociale system står magtesløse overfor - som kræver så mange ressourcer af både politi og beredsskab, som jo gerne skulle være på pletten, når livsfarlige, acutte situationer opstår.
Kunne vi have handlet anderledes?
Klokken var næsten halvotte, da jeg var hjemme. Familien havde spist - det gjorde ingenting, for jeg var ikke ret sulten.
Hyggehejsa fra en magtesløs Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.