I dag er det så to år siden du blev taget væk fra os alle. Meget er sket siden, men du har hele tiden været i vores tanker i den tid der er gået. Mange ting er lavet om, og mange ting er meget anderledes end hvis du havde levet og havde været hos os.

Selvfølgelig har der også været gode ting, men sådan en dag som idag, tænker man mest på hvor meget man har mistet ved at du ikke er hos os længere.

Jeg ville virkelig ønske at du var her til at se at det endelig lykkedes for os at blive gravid, for jeg ved du ville være blevet den perfekte morfar. Men sådan skulle det ikke være denne gang. Jeg ville også ønske at du var her for at se at alt er godt. At du var her så man kunne tale med dig igen, om alle de der små ting man ikke taler med andre om......

Jeg har en ide om hvor du er oppe i himlen for jeg har set stjernen. Den der lyser lidt ekstra en gang i mellem, den der nogen gange blinker når jeg kigger op, og det ser jeg som værende din hilsen ned til os.

Jeg ved ikke helt hvordan alle andre har det idag, men jeg ved hvordan jeg har haft det hele dagen. spcielt da klokken blev 11.10 var det slemt. Jeg var på job på det tidspunkt, og det var lidt svært at ikke tænke over det. Men jeg gjorde som jeg ved du altid har sagt. Se på alt det lyse for det er os der lever i nuet, og det skal vi nyde og ikke være kede af det. Men det er svært når man har mistet en person som fyldte livet med så meget glæde som du gjorde.

Jeg valgte at se på de små børn jeg var sammen med på det tidspunkt, og glæde mig over at deres små ansigter så på mig med en glæde, som jeg håber der også er nogen der ser på dig med deroppe i himlen.
Jeg håber at du har fundet din mor, og at i har fået talt sammen deroppe, jeg håber også at du holder øje med os hernede på den tossede jord. At du holder øje med at det går godt, og at vi passer på os selv og hinanden. Det sidste er måske ikke gået så godt efter du sov ind, men jeg ved at vi er nogen der stadig prøver på det. Det er ikke alle der husker at du var her og husker hvor meget glæde du gav til os alle. Men det gør jeg, meget tit endda. Og meget tit hvis jeg savner dig ekstra meget. Det gør jeg tit når jeg er inde hos mor. Jeg har en gang i mellem ikke lyst til at være der så længe fordi så meget er lavet om, og fordi jeg virkelig mangler din tilstedeværelse. Jeg har ikke sagt det til mor, for jeg vil ikke gøre hende ked af det, men det er nogen gange meget svært at være derinde. Jeg lover at jeg kommer ud og ser til dig næste gang jeg kommer ind til mor.

Jeg savner dig Erik og jeg håber du har det godt deroppe.

Knus
Bettina (tulle)