1 måned, 24 dage siden

1. oktober 2024

Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
11 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Gulv alene
Peter
5 måneder, 5 dage siden
Kreativ igen
David Hansen...
10 måneder, 18 dage siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Langt fra Las Vegas
Tine Sønder ...
12 år siden
Jeg har holdt fri fra skriveret i næsten en uge nu. Det var kun lige i forgårs jeg var produktiv i et par timer og fik skrevet kortprosaen "Salve salve", ellers har jeg holdt fri.
Jeg har en novelle, som jeg startede på den 15 september, men den er jeg strandet i fordi historien er så mørk. Overvejer helt at skrotte den eller gemme den til en anden tid, hvor jeg føler mig mere moden til at skrive på den.
Har elles slettet nogle sider i historien så den ikke er så detaljeret, for det kan også blive for meget i længden at skulle læse. Så i øjeblikket er jeg parat til at kaste mig over en ny historie, og lade den nuværende novelle samle digitalt støv. Har flere projekter der samler digitalt støv, så overlever nok at nuværende novelle også kommer til at lide samme skæbne foreløbig. Nu skal jeg bare finde på noget nyt at skrive om, men det kommer tids nok.

Jeg har snart fødselsdag, men ønsker mig stort set ikke noget. Så skulle det da lige være en justerbar hovedpude fra The Nap, nogle almindelige håndklæder samt en køkkenvægt. Det er stort set hvad jeg kan komme på.
Jeg synes det er svært at finde på noget at ønske sig for man køber jo løbende det man står og mangler.

Det er en uge siden jeg har spillet på computer, og jeg savner det egentlig ikke. Det er vel mere begrebet jeg savner, når nu jeg tænker over det.
Sidst brugte jeg kun sammenlagt to en halv time på at spille, så jeg er ikke over i et overforbrug på den front.

Det er ved at være fjorten dage siden jeg har fået læst i nogen bog, men kan godt mærke at det snart er læsetid igen. Det er nu meget hyggeligt at fordybe i en roman til tider - det er ligesom at se en film, blot langsommere og mere detaljeret.

Det er også ved at være noget tid siden jeg har tegnet, men interessen skal nok komme igen. Det er jeg sikker på.
Skal ud og købe noget blæk til pensel ved en givende lejlighed, som jeg kan eksperimentere med. Jeg har før malet med blæk og det var mægtig spændende.

Jeg var ovre i vaskehuset for at bestille tid i morgen, og fik tidsbestilt min sædvanlige tid, klokken elleve. Alle maskiner var optaget for i dag, men så er det jo godt at jeg plejer at vaske om onsdagen.

Skal have lasagne rester fra i går til aftensmad, så det er nem mad der laver sig selv i ovnen. Men det må også godt være dejlig nemt engang i mellem.

Håber alle har en god dag og er ved godt helbred.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 1. oktober 2024 er publiceret 01/10-2024 14:36 af David Hansen (David H).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.