Har lige gennemgået APV listen med Claus. Overhørte den anden dag en kollegas brokkeri over APV´en, samt irritation over besøg af kontrollant. Det kostede tid og penge osv. Tænkte at jeg hellere måtte gå den efter for at være sikker på korrekt udfyldelse, samt at min kære medarbejder stadig var enig ;-)
Ved alle spørgsmål hvortil der svares ja – skal der beskrives årsag til problem / løsning / ansvarlig og så til sidst frist / prioritering. Flere af spørgsmålene er hovedrystende indlysende og andre nærmest latterlige som f. eks. punkt 6 som omhandler intern transport og færden spørges der : Er der risiko for, at medarbejderne bliver påkørt eller klemt af køretøjer som f. eks biler eller lastbiler.
- Et klart ja – hvilket kun kan løses med et forbud af andre trafikkanter. Ingen risiko, ingen problem og dermed også en løsning.
Punkt 38 som omhandler mangel på ” belønning ”. Bliver arbejdet kun i ringe grad anerkendt og påskønnet af ledelsen. Hmm - bliver til tid og evighed mindet om ( af Claus ) at jeg manglede et tal ved indsendelse af løn tal til revisoren, hvilket resultere i en kraftig forringelse i udbetalingen. Nej han ved godt at det var en ” hovsa ” og bestemt ikke med vilje, men han elsker jo at træde i det med et smil på læben. Har pålagt manden at være klar til når den gode kontrollant mener at det er vores tur. Han er knald god til at vende og dreje formuleringer hvis der tvivlsspørgsmål. Det er lidt af en parodi for vores vedkommende og synes at spørgsmålene godt kunne revideres lidt, så de ikke var så indlysende ” dumme ”.

Der har været lidt knurre på tråden imellem Claus og jeg på det sidste. Problemstillingen har hovedsagelig været omkring teenageren. Jeg har uden tvivl en kort lunte for tiden, samtidig med at vi nu er tre i stedet for to også er noget af en omvæltning. Havde en krise da vi for år tilbage blev alene og jeg pludselig ikke havde ansvar for andre end mig selv. Det er nok en omvendt krise specielt jeg må igennem nu. Synes at Claus undskylder ham for meget og tager ham i forsvar, men omvendt så kan jeg også se tendenserne ved mig selv når det gælder André.
Er inde i en periode hvor konflikter gør mig skakmat og jeg orker det ikke. Er ked af jeg ikke er den glade og tilfredse kone som min mand fortjener, samtidig med at jeg føler at han tilsidesætter sig selv, for enten at hjælpe mig eller gøre mig glad. Et liv efter mit velbefindende – hva mere kan man ønske sig… Hmm
Den sidste tid har været hård ved mig. Jeg er mental træt og har brug for meget søvn. Bliver oveni irriteret over det – hvilket ikke gør det bedre. Har svært ved at acceptere når hovedet og kroppen blokere og den store sorte frakke kommer og omklammere mig - sætter mig på standby. I sidste uge var den helt gal og jeg fortryd så inderlig at jeg er droppet ud af medicinen. Har fået noget mere søvn de sidste dage og har det bedre, men 10 –12 timers søvn i døgnet er for meget. Kunne engang klare mig med 4-6 timer. Må se hvordan ” tilstanden ” udvikler sig de næste par uger og ellers må jeg tage den tunge gang til lægen igen. Havde håbet på at være ude af afhængighedens favntag, men må sluge bitterhedenskpillen hvis det viser sig at sådan skal det bare være. Er jo arveligbelastet så det gør noget – ikke dårlig at have en undskyldning ( ironisk ).

Har bestilt billetter til Shubidua koncert i dec. til min far, Michelle, André og jeg. Min far var lidt skuffet over vi ikke var derinde da de var her sidste år, som vi var året før. André kan også godt lide dem og har efterlyst endnu en koncert, og Michelle synes at det kunne være rigtig hyggelig med os 4 til koncert – så det skal vi så.

Vil have opvasken ryddet af vejen inden jeg skal i seng. En rigtig god måde at få renset negle på efter en tur i haven.