Ja, det må jo ske før eller siden. Og det blev så idag...
Vi har i de sidste måneder trænet meget med boken og især bo stav. Boken er et japansk træsværd på knap en meter, et samurai sværd, bare i træ. Staven er næsten to meter, og var typisk et bondevåben. Men den er så absolut min favorit, og været det siden '98, hvor jeg prøvede det på et weekend seminar.
Men idag fik jeg et ordentlig slag på venstre hånds knoer under træningen. Det var rent og skær uheld; vi kæmpede to mod en, og så er der pludselig en del at holde øje med, og jeg fik altså blokeret en slag serie med både stav og knoer. J var så venlig at køre mig på skadestuen og hjem, mens hans kæreste kørte min bil hjem og kiggede efter ungerne.
Heldigvis er der intet brækket i hånden, den er bare i færd med at hæve op som en boksehandske... og så gør den ondt. Har hælt cognac i kaffen, mest for hyggens skyld, og forhåbentlig for at det kan hjælpe med lidt træthed. Hvis det ikke er bedre i morgen må jeg blive hjemme fra arbejde... en ting er at krikkerne ud og stalden ordnet med én hånd, men jeg tror ikke jeg tør køre bil. Nå, det finder jeg ud af imorgen tidlig.
Iøvrigt har jeg sgi fået en middagsaftale på lørdag. Vil ikke helt kalde det en date, for vi er meget gamle kollegaer, og jeg har igennem længere tid skyldt hende en tjeneste. Så i går inviterede jeg hende på middag, som gengæld. Hvem ved hvad det ender med, måske jeg har paraderne nede den gang - det kan i hvertfald gøre ondt at holde dem oppe :-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.