Er alene hjemme. Manden er på glatførekursus og kommer først hjem i morgen. Jeg husker stadig hvor hundeangst jeg var for det dengang. Hvis jeg havde kunne, så var jeg sprunget fra. Vi var 2 om hver bil, og jeg endte med at få en kvindelig hjælpelærer med som anden chauffør. Hun syntes at det var skide sjovt, og kom konstant med jubel råb hver gang bilen skred lidt. Jeg havde ikke klaret mig så godt i de terroristiske prøver i klassen, og da hjælpelæren overlod bilen alene til mig, da hun skulle ud og hjælpe til, gentog jeg højlydt for mig selv ” nu skal du eddermame vise dem hvad du dur til ”, og det gjorde jeg så ;-D Jeg fik som den eneste at vide, at jeg godt måtte forlade banen, da jeg havde gjort det rigtig godt. Jeg kunne på det nærmeste flyve hjem, og var lettet over at det ikke var så slemt som jeg havde forestillet mig. Det kursus er uden tvivl grunden til at jeg ikke er bange for at køre i glat føre i dag. Jeg har respekt for det, men er ikke bange. Mange ( SPECIELT KVINDER ) budte tage sådan et kursus med jævne mellemrum !

For første gang har jeg ikke været sammen med mine børn på deres fødselsdag i år. Michelle var hjemme i Århus og skulle arbejde, og André som fyldte i går, havde valgt at tilbringe dagen sammen med ca. 200 andre fra handicap idræt. De skulle holde juleafslutning. Det følges helt forkert, og den der i bund og grund føler sig mest snydt - er nok mor her.

Jeg er blevet hundepasser for min fars hund i aften. Der skulle komme nogen at se på huset her i eftermiddag, og han plejer jo at besøge hans veninde om torsdagen. Han prøvede at kontakte veninden for spørge om det var i orden at han tog den med, men det lykkes ikke. Det endte med at vi blev enig om, at egndomsmægleren fik en nøgle og jeg snuppede hunden med hjem. Min far var mere bekymret for hvordan min kat ville reagere, end hvordan hans hund ville hvis den var alene hjemme, og der kom fremmede ind.
Katten er løbet hjemmefra og min hund er synlig utilfreds med, at der er en anden som kan stjæle lidt opmærksomhed. Puha det er ikke nemt at være hund, eller kat for den sags skyld ;-D

Jeg har stadig store søvnproblemer, og falder ofte ned i et hul efter 4-5 timer på arbejde. Når jeg så endelig falder i søvn, så vågner jeg mange gange, eller kan ikke finde ro igen. Det tærer om noget andet på kræfterne. Jeg ved godt at jeg ” måske ” skulle tage ned og tale med lægen, men har en fiks ide om at det bare er mig selv som køre en situation op, og sygelig gøre mig selv. Claus kommer med gentagende formaninger om, at der ikke er noget at sige til at batteriet løber tør engang imellem, da jeg har haft meget om ørene. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke og tro, andet end at det for mig er uhyre vigtig at være der 100%. André har brug for at jeg handler og taler hans sag, og min far – er hjælpeløsheden selv. Han har mistet overblikket, og kan ikke altid finde hoved og hale i de mest banale ting. Der er absolut ingen som skal sætte spørgsmålstegn ved om jeg vil hjælpe ham i det omfang han har brug for det.

Jeg må nok hellere komme videre. Er i gang med det kære julepynt, selv om det ikke er lysten som driver værket.