Kirken var ikke som jeg troede - fyldt til bristepunktet, men alligevel meget pænt fyldt op. Som min far med hans matematiske hjerne udtrykte det – sådan ca. 70 %. Begravelsen sluttede ved kirken. Vi kondolerede ved familien, og hilste kort på et par andre kollegaer inden jeg kørte min far hjem. Bestyrelsen ønskede åbenbart ikke at hilse på min far, hvilket jeg blev noget fortørnet over. Synes ikke at man ved sådan en lejlighed skal vise gammelt nag eller bitterhed. Jeg gjorde som jeg plejer – retter ryggen og ser folk direkte ind i øjende. Medlemmer af bestyrelsen så enten ned eller væk. Den opførsel kommer tilbage som en boomerang - nemlig i form af mig. Det kan de sku ikke være bekendt efter 44 år.
Selv om de irritere dem grænseløst at jeg ikke er medlem af foreningen, så tror jeg at specielt formanden ved, at jeg vil lave røre i andedammen hvis jeg var ” en af dem ”. Med den opførsel i dag, så kan det også være det samme. Er ikke typen som nedgør andre som er af anden overbevisning end jeg. På nær påhænget altså, men det er en anden historie. Hun dukkede heldigvis ikke op.

Jeg gik med min far ind da jeg havde kørt ham hjem. Han har en stikkontakt som ikke virker og som Claus skal have tjekket. Han kunne ikke overskue at sætte kaffemaskinen til et andet stik, så det ville jeg lige gøre for ham. Men ak – kaffemaskinen var væk. Jeg gik på opdagelse i huset og fandt den i gangen oppe på loftet, sammen med en låge fra et skab.

Hold op hvor har jeg lyst til en øl lige nu, men inden længe kommer Claus hjem og siger – kan du så komme ud og passe din butik ;-D