Hey dagbog, - Man kan ikke være go hele tiden. Feks, idag var der en lille møghund, der kom ud til mine ben da jeg cyklede, den halsede og ville ligesom snappe efter mig,..så er det man bliver sur, når folk ikke kan holde deres køter i snor. Hun fatter bare ingen ting, fordi for hende er det jo hendes lille nuser hund..og selv om hun gang på gang har fået at vide, at hun skal holde hendes hund i snor fordi den angriber forbi passerende, så er hun ligeglad..Derfor råbte jeg, om hun ikke havde lært endnu, at hunde skal holdes i snor udenfor! Mine forældre oplevede det også, men der blev der bare råbt til dem "om de troede de ejede det hele" så er det man tænke..øøh det har intet med det at gøre, faktum er ligesom at jeres hund angriber forbi passerende folk.

Hvis hun eller sønnen havde sagt det tilbage til mig, havde jeg omgående standset min cykel..også ville der godt nok blive ballade..jeg ville ha exploderet i hendes og den andens ansigt...jeg er stadig stor og stærk,.

jeg kan også ligesom lyse af venlighed,..måske derfor så mange stoler blindt på mig, og fremmede folk kommer til mig og fortæller deres livshistorie..bare sådan lige pludselig...

Men som sagt, et hvert onde bliver besvaret derefter!

jeg fik lige lyst til at skrive et eventyr..til alle dem der tror at det jeg tænker, har noget som helst effect på virkeligheden..til dem der mener at jeg kunne skræmme folk væk med mine tanker..selv om der ikke er nogen der læser dem...ikke fordi jeg ikke er ret ligeglad, for jeg ønsker faktisk at de forsvinder...

Men det skulle handle om en mand, der tror at han kan flytte bjerge ved tankens kraft, hele tiden løber han imod det, og bjerget ser for ham ud til at det flytter sig...at det forandre sig..det ender med at han så løber lige ind i bjerget, med hovedet først....slaam, sikke et fjols.