Det er ikke altid helt let at være udenlandsdansker. Når man som mig har været væk fra lille Dk i et godt stykke tid, begynder charmen engang i mellem at forsvinde. Jeg er bosat i Quito, Ecuadors hovedstad i Sydamerika, hvor jeg bor med min dejlige mand, indtil videre i hvert fald. Og jeg elsker Quito, det gør jeg virkelig, men det er de små ting, der er begyndt at gå mig på, efter efterhånden at have opholdt mig her i sammenlagt 2 år.

For eksempel det at gå på gaden. Jeg er en forholdsvis høj pige, og det er folk bare ikke her! Så man rager lidt op over folk, og endnu værre, så har jeg altså bare lidt længere stænger end de fleste mennesker her, hvilket gør at jeg generelt går lidt hurtigere. Og folk her de flytter sig bare ikke for hinanden! I Danmark gør man alt for ikke at stå i vejen for hinanden, men her bruger folk hele fortovet, uden så meget som at rykke sig lidt for andre og mere langbenede mennesker.

Så er der alle latinoerne. Man kan gå ud på gaden med en sæk i stedet for tøj, med tømmermænds-dagen-derpå ansigt og rent ud sagt ligne lort, og alligevel vender de sig om og glor og kommer med åndssvage kommentarer. Min yndlings er "OJOS AZULES" (Blå øjne), ja, jeg har blå øjne,og hvad så? Der er mange turister i Quito, mange blå øjede tøser og endnu flere der er blonde, og alligevel synes mændene her at det er evigt spændende og interessant at vende sig om efter endnu en af slagsen.

Og så er der det med toilettet. Quito ligger i 2800 meters højde, hvilket gør at der ikke er specielt stort vandtryk, så det er simpelthen forbudt at smide toiletpapir i kummen. Der står altid en spand til papiret, til når man er færdig med at ordne hvad man skal. Efter et stykke tid bliver det en vane, men det er fandeme da irriterende og egentlig ret ulækkert når man tænker over det. Gad vide hvad der bliver af alt det lokumspapir senere hen? ad...

Udover det, er livet i Quito nu egentlig ikke så dårligt igen. Jeg har i denne omgang været her i 6 måneder og har stadig ikke fået visaet i orden så jeg kan starte med at arbejde. Det er godt nok frustrerende ikke at lave noget, og specielt fordi jeg ikke ligefrem er den typiske husmor type. Jeg keder mig simpelthen når jeg ikke har andet end huset at gøre rent, motion, indkøb og sådan. Ferie er fedt, men ferie fra ingenting, er knapt så fedt.

Man får nu lidt hjemve indimellem når man bor så langt væk fra de brede bøge.