Hey dagbog, - jeg tænker på, om jeg mon igen, vanen tror..imorgen skal høre på endnu en rendering af, - hvor meget ord, lytten og tale, kan ændre på opfattelsen af denne tilstand jeg kalder livet. Jeg er heldigvis inde i en periode, hvor jeg har overskud nok, til at smile af deres uforbederlige tro på, at hvis de blot siger tingene nogle flere gange, og måske kombinere det med lidt andet røg, - så giver det til sidst mening.

Jeg har også stadig en tid ved lægen, sikkert kvinden der nok skal komme med endnu en opsættelse af stykket, - "tid til at tabe dig" - fyldt godt op med, en tone der formanende tror, den har en effect. Jeg kunne selvfølgelig bryde min Ice man, - smile, og spørge om mit svar til hende bedst vises ved at hæve den ene midter finger, - eller om den ønskede effect kun opnåes ved brugen af dem begge.

hvis de tænkte sig bare lidt om, ville de se, at deres ord ingen effect har, - så hvorfor ikke bare spare sig..

nå, jeg så det rum, jeg måske engang skal arbejde i. Det bliver fedt, - et sted for mig selv, med et vindue..