Min venstre arm gør nas. Undgår at bruge den til løft, da der kommer et jag fra skulderen og hele vejen ned i armen, så jeg taber det jeg har i hånden. Grunden ligger højst sandsynlig tilbage fra i søndags. Stod op efter 5 timers søvn, for at køre op og besøge Michelle sammen med André. På vejen retur med ham, fik jeg mere og mere ondt i hele kroppen – hvilket jeg tillagde den defekte førersæde. Da jeg kom hjem føles kroppen influenza ramt. Men tror at sædet og den manglende søvn var årsagen, da jeg var frisk nok mandag ( med undtagelse af armen. ) Jeg prøver efter bedste evne at lave øvelser med armen, i håb om at få den i gang igen.

Jeg har været bekymret for min far på det sidste. Han ringer og kommer underlige udtagelser, så som ” ” nu har jeg holdt på plads 50 i to timer uden tur, eller at han har holdt i distrikt 21 og Lone ( kollega ) hjalp ham med at skifte hans våde bukser. ”

Ringede i går og talte med hans kontaktperson, som ikke havde den samme oplevelse, snarere tværtimod, så har de oplevet ham mere glad og drillende i de sidste 14 dage. Talte med hende om, at det muligvis skyldes at der skete mere om dagen, end om aften – hvor der var mere stille til at dvæle. Aftalte at jeg skulle prøve og ringe og tale med aftenvagten. Som sagt så gjort. Heller ikke de have oplevet ham fraværende.

Jeg nænner ikke at sige til ham, at han er forkert på den Taler ham efter munden, og foreslår at han enten ser lidt fjernsyn, eller om det måske er ide at han lægger sig lidt.

Kan kende den følelse af at blive mindet om at glemme. Noget som jeg ofte blev da jeg var syg. Kunne ikke huske fra næste til mund – hvilket Claus var uforstående overfor. Sagde ofte ” jamen det har jeg jo sagt / fortalt. ” Tilbage sad jeg følelsen af at være dum og mislykket. Det er netop den situation jeg ikke ønsker at bringe min far i. Ved ikke om det er rigtig eller forkert.

Underholdningsværdien af at se hvordan hundene tumler rundt, er højt. Der er virkelig gang i dem. Selv om det ser vildt ud med blottede tænder og højtlydende brummen, så er der intet ondt skabt i nogen af dem. Indimellem må Bella sætte Hubert lidt på plads, men han finder hurtig ud af når noget ikke er så smart. Er glad for at min plan med at bringe ham herhjem på hendes domæne, frem for den anden mislykkede måde, hvor vi havde hende med på internatet.

Kommunen prøver at sylte sagen med den ældste og hans videre forløb. Ved næste møde – tager forsvarets sagsbehandler med til samtalen. Der er ikke noget bedre end at have en ude frakommende med til sådanne møder. Har selv prøvet det engang, og hold da op der kom andre boller på suppen.

Er negativ på den mindste. Det er kommet mig for øre, at han ikke har søgt kontanthjælp som han har sagt herhjemme, da han ikke gider på jobsøgningskursus / aktivering. Dvs. at han lever på nas ved hans venner – hvilket han ved jeg tænder af over for. Claus og jeg er enig om, at det må han selv rode med, men hold da op hvor har jeg svært ved ikke at sige SKU…

Claus og jeg har byttet vagt. Jeg plejer at køre onsdag, men skal til generalforsamling der.

Må hellere finde sengen inden så længe.