I den sidste stykke tid hvor jeg har følt mig fyldt op, har jeg kunne mærke hvordan jeg trækker mig mere og mere ind i mig selv. Samtidig med at jeg skubber de mennesker som står mig nær længere og længere væk, da jeg ikke orker at forholde mig eller tage stilling til ret meget. Selv en arbejdsdag kan virke som en kamp, hvor jeg har svært ved at finde gejsten, men jeg tager masken på og smiler, samtidig med at jeg prøver ihærdig på at få folk til at føle sig godt tilpas. Starter samtaler hvor jeg håber at deres talestrøm kan camouflere min sindsstemning, og krydser så fingere for at jeg får svaret rigtig når der forventes et svar.

Jeg er gået i gang med en forsvars manøvrere, hvor jeg simpelthen begraver mig i forskellige projekter her hjemme. Jeg tømmer, rengøre, sortere og sætter på plads igen. Alle skabe og skuffer får en tur ,og jeg stopper ikke før at luften går af ballonen, og jeg træt og udmattet falder om i sengen.

Jeg skal til møde med den beskikkede advokat i dag, og jeg må ærlig indrømme at jeg er meget spændt ( og bange ) på hvad han siger. I går havde jeg kontakt med sagsbehandleren, og børene og ungdoms psyk. Hvor jeg fik lidt af en guldkorn i form af at jeg fik bekræftet, at André kan komme i en psykose igen hvis han føler sig under pres. Så det vil være en oplagt grund til at han ikke skal møde op vil jeg mene. Plus at han har tendens til at svare det som han TROR der forventes af ham, og det er jo ikke altid lige gavnligt. Men når man ikke ved bedre !!

Jeg vil lige ringe ned på gården og høre om konen giver kaffe efter mødet, så jeg kan fortælle hende hvad han har sagt. André er stadig på cykeltur, hvis han ikke er stået af under vejs. Jeg kan sagtens forestille mig, at regnvejr ikke lige er noget som passer ham ;-)

Nå men jeg har endnu et projekt som jeg skal have gang i. Godt at jeg har et stort hus ;-)