savføre
Peter
11 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
10 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Tiden i Perspektiv
Rebecca Rahb...
8 dage siden
Road to nowhere, dagens p...
Camilla Rasm...
8 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Den Mørke Tid
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
10 år siden
Musik fra USSR og Danmark
Halina Abram...
6 måneder, 28 dage siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Lana Del Rey
Christacia
11 år siden
How it all began...
Shirley Shei...
9 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
11 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
10 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Min Far er død
Poul Brasch ...
11 år siden
I går var jeg nede. Jeg kan ikke sige at idag er stort bedre. Det regner, og jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget. Men jeg skal. Nu kan det fan... være nok. Jeg gider ikke det her forbadede fis mere. Jeg har bare lyst til at leve mit liv, uden at skulle kæmpe for bare at stå op hver morgen. Er det da for meget forlangt.

Hmm. det kunne måske være man skulle prøve at gå lidt tidligere i seng om natten. Nej det er vist ikke det rigtige at sige i den situation. men hvad faen. et eller andet skal man jo sige ikke ü

Jeg kom egentlig til at tænke på den dagbogstekst jeg skrev for så længe siden med samme overskrift. Synes der er sket en temmelig stor ændring på det sidste. Som om jeg skrev den tekst i et helt andet liv. Jeg er tilsyneladende blevet mere afdæmpet og har mistet den selvironi der gør at jeg griner selv når jeg læser teksterne idag. De var så godt skrevet. Havde kapaw og spark. Det er måske fordi jeg ikke har brug for det mere.

Jeg har fundet en sød pige jeg deler livet med. Jeg har fået styr på min økonomi og måske endnu vigtigere mit liv. Jeg er stadig den samme lud dovne slendrian der springer over hvor gærdet er lavest, undtagen når jeg er sammen med min kæreste. Hun gør et eller andet ved mig. får mig til at ønske at være bedre end jeg er. Men jeg spørger mig selv fra tid til anden om det så var det værd. Var det værd at miste den kant i bytte for et godt liv. Dengang ville jeg jo have byttet for bare chancen for et godt liv. Det var jo også det jeg gjorde. Men nu hvor jeg har det. eller i hvert fald udsigten til det gode liv, var det så det værd?

Er det i virkeligheden mig der er helt galt på den. Har jeg i virkeligheden slet ikke ændret mig men i stedet bare min fokus. Eller er jeg blevet blind. Blændet af "det gode liv" eller forventningerne om det gode liv. For det er vel det der er hele essensen i det gode liv. Forventningerne om det gode liv. Har jeg så i virkeligheden nået det gode liv eller er der en kamp mere der skal kæmpes. En kamp mig mod resten af verden. Eller i hvert fald naboen. eller faktisk naboens kat som larmer om natten.

Hvornår finder jeg ud af hvad det gode liv er. Inden i mig selv, eller i mine omgivelser? Skal jeg have det godt når min omverden har det godt? og i så fald ville det så ikke være at tage unødigt ansvar for mine omgivelser? Helt ærligt jeg ved det ikke.

Nå men det jeg kom fra var at jeg skulle rydde op og gøre rent. Det her er måske bare en snu måde at slippe for at gøre det. Det ville være rart hvis nogle gad at gøre det for mig, men det kommer nok ikke til at ske. Ihvert fald ikke med de få penge jeg har til overs. Det bliver noget i retning af "så meget oprydning får du for 10 kr, men ...."

Men for lige at trække tiden liiidt mere, så tror jeg svaret på alle mine spørgsmål er:

DET ER JEG SELV HERRE OVER.

Jeg er selv herre over om mit liv bliver godt. Jeg er selv herre over hvor meget ansvar jeg vil tage for andre. Det er MIT liv og det er det eneste jeg er ansvarlig for endnu. Intet andet. Men det er også et stort ansvar. Jeg er ansvarlig for hvordan jeg vælger at blande mit liv i andres og de konsekvenser det har. Jeg er ansvarlig for hvor meget ansvar jeg vil tage for mine handlinger. Jeg er ansvarlig for mine egne tanker. Jeg er ansvarlig for mig. Ind til videre går det da meget godt.

Træerne vokser ikke ind i himlen. Det er det sidste jeg vil sige til mig selv. Husk træerne vokser ikke ind i himlen. Der er grænser for hvad ét enkelt menneske kan udrette.

Nu tror jeg jeg vil rydde op og skabe lidt orden i kaos.

Mvh
Plys

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Tanker fra i dag. er publiceret 05/03-2009 16:29 af Peter Tuxen (plysdyret).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.