Hvad skal livet bruges til?
En ting vi alle er gode til at glemme, kan være at vise taknemmelighed.
Det at huske på hvem der er der for en, hvem har hjulpet dig det sidste år? Hvem ligger ved din side hver morgen og aften? Hvem elsker dig så meget, at du måske glemmer det lidt, fordi det evt. kan være en selvfølge, at hende eller ham derhjemme selvfølgelig elsker dig, ellers ville de vel flytte eller sige det, eller hvad?
Jo vist er det mors dag, men hvad med bonus mødre, eller de kvinder der bare er der livet igennem og også burde blive værdsat for deres indsats livet igennem!
...
Kære min, alle de ting jeg har gået igennem med dig, hvornår skal de værdsættes, retssager, dine børn, det huslige, arbejde, eksamener, sygdom osv. Jeg vil gå så langt og sige jeg burde have været moderen i dette tilfælde, nogle kvinder er ikke i stand til denne opgave, men jeg klare det trods alle vores fighte og så ovenikøbet, vil jeg selv mene med prestige.
...
For dem der ikke fejre disse dage, hvorfor? Det er jo ikke historien bag det eller hvor begivenheden kommer fra!
Det jo en hjælp, til at huske at værdsætte og fortælle hvor glad, man er for nogle menneskers tilstedeværelse i livet. I en verden som vores, hvor alt går op i teknologi, selfies, den nye mode og ellers mig, mig og mig og jeg vil have og jeg ønsker mig! Hvorfor er der nogle der ikke vil give denne blomst og bander dagen langt væk, tag hjem og kig dig selv i spejlet og spørg hvad dit problem er, for du har tydeligvist et du skal have styr på.
Er det så forfærdeligt at tænke på andre end en selv og hvem fortjener denne blomst og hvor meget skal man gøre for at fortjene den?
Men, men, men, man skal bære over og ikke bære nag, jeg huskede min mor, som den eneste ud af 5 børn, flovt at andre har så travlt.
En tanke fra mig til alle de kvinder der bliver glemt idag, men har fortjent en simpel tanke for deres tilstedeværelse livet igennem.