Kære Dagbog!

Ja, det er helt underligt - jeg er begyndt at gå meget selv herhjemme..... Ronni har fået arbejde!
Han er blevet bestyrer af en netcafé, så det tager meget tid!

Det er en helt anderledes verden end den, jeg har været vant til.....

Vi har jo gået meget sammen herhjemme, og nu er jeg lige pludselig bare mig selv.....

Jeg har godt nok været med inde og hjælpe ham , men jeg skal jo ikke altid med;)

Så nu skal jeg have tiden til at gå herhjemme - og der er egentlig tusinde ting at gøre..... Men, får man dem gjort? Det synes jeg ikke lige umiddelbart!
Men, nu har jeg jo også været meget inaktiv de sidste par måneder, så jeg skal lige vænne mig til at være igang igen!

Heldigvis holder jeg ikke mig længere tilbage - og jeg har fået set nogle af mine veninder, hvilket har været rigtigt dejligt.....
Det har jeg slet ikke haft overskud til før - eller tanken om at skulle finde vej til dem, var simpelthen for uoverskuelig.....

I mandags var jeg til psykiter - og han synes, det går så godt, at jeg først skal komme igen om et halvt år! Det er jeg ganske tilfreds med, fordi jeg egentlig ikke rigtig føler, jeg har fået så meget hjælp fra det sygehus.....
De er ikke så åbensindet for andet behandling end medicin - men, det er jo også et sygehus!

Jeg skal starte ved en psykolog i Haderslev, hvilket jeg ser meget frem til!
Hun havde godt nok først en tid i marts, men det vil jeg gerne vente på.....
Det bliver helt sikkert starten på noget nyt og forhåbentligt godt.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Ronnis arbejde
- Veninder
- Fyldepennen
- Kaffe
KH Anja!